Carlsberg er blevet sejlet alvorligt agterud på aktiemarkedet, hvor morgendagens årsregnskab ventes at udstille de alvorlige bekymringer omkring bryggeriets svære kamp i Rusland.
Vanen tro aflægger Carlsberg regnskab kl. 07.00, og i morgen tidlig bliver de finansielle præstationer fra højhuset i Valby holdt op mod investorernes nervøsitet omkring deres akties udsigter.
Carlsberg er sammen med FLSmidth eneste aktie i C20 Cap-indekset, der er blevet mindre værd det seneste år, hvor de danske eliteaktier er steget næsten en tredjedel i værdi.
Kigger man isoleret på 2014 er Carlsberg bundprop, hvor ølaktien har tabt 8 pct., mens C20 Cap har vundet tilsvarende. Og ifølge analytikerne er der desværre grund til de bekymrede miner for et Carlsberg, der henter 40 pct. af indtjeningen i Rusland.
Markeds- og rubelnedtur
Den markante og lange nedtur for aktien hjælper ikke ligefrem på et af bryggeriets største problemer - i hvert fald på imagekontoen i markedet - at Carlsberg handler med en stor rabat til sine tætte rivaler i den globale bryggeritop. Til den europæiske bryggerisektor lyder kursrabatten på 17 pct.
"Vi ser fortsat rabatten som retfærdig på grund af den besværlige operationelle, regulatoriske og landerisiko associeret med Carlsbergs store eksponering," lyder det fra finanshuset J.P. Morgan Cazenove.
De russiske problemer ser ud til at fortsætte med at give Carlsberg-ledelsen hovedpine, krydret med en markant nedtur for rublen over euroen og dermed kronen.
I den positive retning i årsregnskabet trækker yderligere effekt af de løbende effektiviseringsprogrammer i Carlsberg samt hjælp fra et dyk i bygbriserne i Vesteuropa. Den i russisk terminologi lave vækst og valutamodvinden ventes at tynge med 600-750 mio. kr., mens bygprisen og spareøvelserne ventes at løfte med 500-600 mio. kr.
"Både vi og markedet ser alle disse faktorer udligne hinanden, og væksten i 2014 resultatet drives derfor udelukkende af fuld konsolidering af Chongqing," skriver Alm Brands analytiker, Michael Friis Jørgensen, i sin optakt.
De evindelige 10 mia kr
Den udtalelse rummer både historien omkring Asien og især Kina som fremtidens trækhest, hvor Carlsberg nu råder over hele bryggeriet Chongqing, samt indikationen om et nyt år i stampe for Carlsberg.
Analytikerne er uenige, om det lykkes Carlsberg at levere de 10 mia. kr. i driftsindtjening i 2014, og også om det lykkes i 2013. Det lykkedes senest i 2010 og er dermed blevet et anstrengt tal i Valby.
Konsensus er, at Carlsberg klemmer sig over de 10 mia. kr. i 2014, hvilket Alm Brand blandet andet venter, mens Sydbank og J.P. Morgan Cazenove ikke regner med det.
Analytikerne venter, at topchef Jørgen Buhl Rasmussen vil sætte officiel kurs mod "omkring 10 mia. kr." i det nye regnskabsår. Det gjorde han også ved indgangen til 2013, hvilket er en blød nok formulering til at indeholde analytikernes gennemsnitsforventning om en driftsindtjening i 2013 på 9,7 mia. kr. mod 9,8 mia. kr. i 2012.
Fare for fem års status quo
Dermed kan Carlsberg meget vel ende i den situation, at det kommer til at tage fem år at få indtjeningen over 10 mia. kr.
Mens Alm Brand og J.P. Morgan Cazenove trods den store kursrabat til konkurrenterne har neutral-anbefalinger på Carlsberg, så anbefaler Sydbank at købe aktien.
Analytiker Morten Imsgard er godt nok blevet yderligere bekymret efter at have læst Heinekens regnskab i sidste uge. Den hollandske ærkerival melder om så udfordrende markedsvilkår i Rusland samt forventning om et vanskeligt 2014 med fortsat pres på indtjening, at Heineken har nedskrevet sin goodwill i Rusland.
"De seneste måneders ølproduktionstal og engros-salgstal fra Rusland giver ikke anledning til specielt stor optimisme omkring udviklingen på det russiske ølmarked i fjerde kvartal," skriver Morten Imsgard om forventningen til Carlsberg.
Tocifret nedtur østpå
Når man ikke kan ride på et marked i fremdrift, må man slå konkurrenterne på markedsandele, hvor Jørgen Buhl Rasmussen også har gjort generobring af russiske markedsandele til landechefen Isaac Sheps fornemste opgave.
Morten Imsgard forventer også, at Carlsberg vil slutte 2013 med at have overgået konkurrenterne og dermed stige i markedsmarked. Omsætning for den østeuropæiske forretning ventes at dykke over 10 pct. i kvartalet til 4 mia. kr. på grund volumenfald og rublens svækkelse.
Nordea anbefaler også at gå uden om bryggeriaktien på grund af risikoen for, at udfordringerne på det russiske ølmarked vil trække ud.