Tuborg-mærket er snart ligeså stort som Carlsberg-mærket. Det siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen til Ritzau Finans.
Carlsberg-mærket var for år tilbage Carlsbergs hovedsatsning markedsføringsmæssigt, men de senere år har det måttet i hvert fald dele æren med Tuborg-mærket.
"Det er meget tæt på, at de to mærker krydser hinanden i størrelse mængdemæssigt med Tuborg kommende nedefra," oplyser han.
Han vil dog ikke sige, hvor mange hektoliter det drejer sig om for det to mærker, men alligevel.
"Vi går generelt ikke ud med, hvor store mærkerne er i volumen, men regn med at det er sådan lige over 10 mio. hl.," siger han.
Carlsberg solgte hele sidste år 138,7 mio. hl. pro rata.
Carlsberg-mærket voksede i de første ni måneder af i år med 3 pct. båret frem af vækst i Indien, Kina og Frankrig. Tuborg er en endnu bedre historie med en vækst på 23 pct.
"Mærket er nu det hurtigst voksende premiummærke i Kina og tredjestørst i Indien," fortæller bryggeriet.
Ritzau Finans