Milliardnedskrivningerne i Rusland, der umiddelbart skæmmer regnskabet fra Carlsberg, er ærgerlige, men nødvendige og så er de kun af regnskabsmæssig karakter.
Det siger koncernchefen Cees 't Hart til Ritzau Finans.
Nedskrivningerne på i alt 4,8 mia. kr. er altovervejende relateret til Baltika.
Med nedskrivningerne på 4,8 mia. kr. er værdien af Baltika-mærkerne nu nede på 6,5 mia. kr., oplyste finansdirektør i Carlsberg Heine Dalsgaard på et telepressemøde. Der blev også nedskrevet i forbindelse med lanceringen af Funding the Journey-planen i 2015.
- Vi har købt noget i 2000, der ikke længere har den samme værdi som dengang, fordi forholdene har ændret sig, siger han og understreger dermed, at nedskrivningerne ikke som sådan kun er relateret til 2017.
- Markedet er faldet og når vores modeller viser, at værdien ikke er til stede skal vi nedskrive. Samtidig ændrer vi også vores beregningsrente, siger han.
Cees 't Hart vil dog ikke tale om et flop, forklarer, at det kun handler om bogføring.
- Det er ikke skønt, men det er kun en regnskabsting, siger han og fremhæver, at Carlsberg er tilfredse med resultaterne for i år og fortrøstningsfulde for 2018.
VI HAR ALTID HAFT FORKERT FAT I RUSLAND
Carlsberg har med Cees ' t Harts ord "altid fået forkert fat i det russiske marked".
- Dynamikken er meget forskellig fra år til år, siger han.
Men den optimisme som Carlsberg havde vedrørende Rusland ved indgangen til året, er ikke helt blevet gjort til skamme.
- Noget af den optimisme vi havde kom igennem - resultaterne blev bedret, siger han og erkender samtidig, at mængderne er faldet.
Carlsbergs markedsandel er faldet med 230 basispoint, men indtjeningen bedret.
Cees 't Hart siger at for første gang nogensinde kommer "fjenden" ikke udefra i form af regeringsindgreb eller andre udefrakommende faktorer. Nu er det konkurrenterne, der er fjenden.
Trods manglende evne til at forudse det volatile russiske marked, ser Carlsberg og Cees 't Hart ikke pessimistisk på markedet.
- Vi er forsigtige, men vi har ikke et dystert syn, siger han.
Forsigtigheden skyldes, at der så mange variabler i spil på det russiske marked.
Han peger blandt andet på PET-dynamik (at russerne gerne vil drikke øl af plastikflasker, red.), lokale mærker, Efes sammenlægning med AB-Inbev i Rusland og prispres fra konkurrenter.
Det gør det vanskeligt at forudsige udviklingen.
Konkurrenten Efes har sat priserne ned og vundet markedsandele i Rusland, fremgik det tidligere af det tyrkiske bryggeris udmelding for 2017.
Carlsberg var ikke de eneste, der satte priserne op i 2017, men dem der gjorde tabte markedsandel, vurderer Cees ' t Hart.
- At flytte øl til lave marginer er nemt, men ikke profitabelt, siger Cees 't Hart, der ikke umiddelbart går med på priskrig.
Normalt er der en præmie på Carlsbergs PET-øl på 2-3 pct. i forhold til markedet, men nu er den oppe på 20-30 pct., oplyste han på en telekonference. Det rammer markedsandelen.
Den faldt i mængder til og med november på årsbasis med 270 basispoint til 31,9 pct. i mængder.
Det russiske ølmarked faldt generelt med 4-5 pct. i 2017, men for 2018 venter Carlsberg en flad udvikling og noterer som baggrund herfor blandt andet, at der ikke er nye reguleringer eller skatteforhøjelse på vej. Endvidere venter koncernchefen, at det kommende VM i fodbold i Rusland vil påvirke salget positivt.
/ritzau/FINANS