Den danske bryggerigigant Carlsberg følger i disse dage udviklingen omkring situationen i Ukraine særdeles tæt. Eksperter frygter nemlig, at krisen kan skade Ruslands økonomi i sådan et omfang, at det vil få konsekvenser for ølsalget på det store russiske marked.
Det skriver Berlingske Business.
"Der er som altid mange mulige scenarier, der vil kunne udspille sig. Hvis Rusland kommer ind i en form for større recession, og privatforbruget falder, vil det ikke være godt for Carlsberg, og hvis vi ser en fortsat negativ udvikling i den russiske valuta over for euroen, vil det også være negativt for Carlsberg," udtaler Tobias Björklund, senioranalytiker i Danske Bank, til Berlingske Business.
Især udsigten til sanktioner mod Rusland fra Vestens side vækker bekymring i Carlsberg, da det vil gøre det vanskeligt for Carlsberg at gøre forretning i Rusland, hvor den danske virksomhed er stærkt positioneret i form af ejerskabet af det markedsførende bryggeri Baltika.
De første negative effekter af krisen i Ukraine der ventes at kunne ramme Carlsberg, er en svækket russisk valuta og en forværret økonomi.
Indtil videre er Carlsberg sluppet uskadt gennem krisen, men virksomheden er særdeles opmærksom på, at det kan ændre sig lynhurtigt.
"Vores forretning kører i øjeblikket upåvirket. Vi er meget opmærksomme på situationen, og vi følger den tæt. Vi er selvfølgelig bekymrede over det, som sker," udtaler Jens Bekke, pressechef i Carlsberg, til Berlingske Business.
/ritzau/FINANS