Var det den længe ventede vending i Rusland, der kom der? Sådan spurgte mange investorer og analytikere i går hinanden, efter at Carlsberg offentliggjorde regnskab for årets første tre måneder. Her brød Carlsberg med de seneste kvartalers negative overraskelser, fastholdt udsigterne og øgede lidt overraskende markedsandelen på det store og vægtige russiske marked.