ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Brøndby fyrer adm. direktør efter syv måneder - lander millionunderskud

Brøndby IF har her til morgen valgt at stoppe samarbejdet med adm. direktør Søren Vadmand, og har indsat tidligere økonomidirektør Jesper Jørgensen som ny adm. direktør.

Samtidig indtræder sportsdirektør Troels Bech i direktionen.

Penge
Thomas Frank stopper som cheftræner i Brøndby - Auri tager over
"Bestyrelsen i Brøndby IF har påbegyndt en strategievaluering og har i den forbindelse evalueret samarbejdet i den øverste ledelse i Brøndby IF. Bestyrelsen har på denne baggrund valgt at stoppe samarbejdet med administrerende direktør Søren Vadmand med øjeblikkelig virkning," skriver fodboldklubben i en pressemeddelelse.

Dermed fik Søren Vadmand sparket efter blot syv måneder som adm. direktør i klubben. Brøndby har nu skiftet adm. direktør syv gange på syv år.

Kort efter meldte klubben også, at cheftræner Thomas Frank har opsagt sin stilling, og at han afløses midlertidigt af tidligere cheftræner Auri Skarbalius.

Millionunderskuddet fortsætter

Samtidig med den store udskiftning har Brøndby offentliggjort sit årsregnskab for 2015, og klubben lander et underskud på 17 mio. kr. imod et underskud på 153,1 mio. kr. sidste år. Klubben selv anser det som et "tilfredsstillende" resultat.

Brøndby oplyser i årsrapporten, at de forventer et lignende underskud næste år, hvilket dog forudsætter, at Brøndby ender i top 3 i Alka Superligaen, og tjener 17 mio. kr. på transfers i sommeren 2016. 

Egenkapitalen i Brøndby faldt til 65 mio. kr., men klubben har også har reduceret sin gæld til kreditinstitutter til 54,5 mio. kr.

Omsætningen steg til 135,8 mio. kr. mod 119 mio. kr. sidste år.

Derudover bytter Morten Albæk og Thorleif Krarup plads i bestyrelsen, så Morten Albæk bliver ny næstformand mens Thorleif Krarup fortsætter som almindeligt bestyrelsesmedlem. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis