Opdateret kl. 08.39:Det kinesiske selskab Sparkle Roll Group offentliggør nu, at man er interesseret i at købe det danske elektronikklenodie Bang & Olufsen.
Det oplyser B&O i en meddelelse til fondsbørsen tirsdag morgen på vegne af Sparkle Roll.
Sparkle Roll - der handler med luksusvarer som biler, ure og faktisk også B&O's produkter - er interesseret i fuldt ejerskab, oplyses det videre, hvis det er til en "fornuftig" pris. Sparkle Roll ejer allerede 5,57 pct. af aktierne.
"Sparkle Roll har fulgt Bang & Olufsen siden 2012, og vi er begejstrede for firmaet. Vi er begejstrede for dets produkter, dets innovation og for den iboende værdi af dets unikke brand, der er anerkendt verden over. Vi tror fuldt og fast på, at Bang & Olufsen vil vinde på en anden ejerskabsstruktur end den nuværende", siger Sparkle Rolls bestyrelsesformand, Qi Jianhong, i meddelelsen til fondsbørsen.
Mens Sparkle Roll, der har base i Hong Kong, ikke tidligere har stået bag et virksomhedsopkøb, står Qi Jianhong, der er en forholdsvis kendt kinesisk rigmand, som ejer af bl.a en biografkæde. Han har dog primært tjent sine penge på salg af luksusvarer i Kina.
Jagt på køber
Bang & Olufsen har siden november sidste år været på jagt efter en køber af selskabet, der har haft det svært økonomisk gennem de seneste år. Dengang lød det, at man var i kontakt med flere potentielle købere.
I sidste uge meldte B&O så ud, at man fortsat var i dialog med én enkelt køber. Samtidig meldte man ud, at man havde indgået en aftale med LG Electronics om at udvikle tv-delen, hvilket af analytikerne blev tolket, som om den mulige køber ikke var en producent af elektronik.
Og nu er der altså så sat navn på, hvem det er, B&O er i dialog med, og som lige nu undersøger muligheden for at overtage selskabet.
"Mens vi fortsat arbejder frem mod at kunne komme med et offentligt bud på alle aktier i Bang & Olufsen, mangler der fortsat en løsning på forskellige aspekter", siger Qi Jianhong.
Han peger bl.a. på, at prisen skal afspejle potentialet i selskabet på den ene side, men også den "signifikante" usikkerhed, der er forbundet med en overtagelse, og de store investeringer, der er krævet for at sikre udvikling og vækst.