Biotekselskabet Symphogen, der kan være på vej på fondsbørsen til efteråret, rykker nu rundt i bestyrelsen og hiver nye folk ind.
Det skriver selskabet i en meddelelse efter en ekstraordinær generalforsamling.
"Det sker med henblik på at understøtte Symphogens udvikling og fremtidige finansiering," lyder det i meddelelsen.
Den tidligere Novo Nordisk-formand Göran Ando, der har været formand for Symphogen siden 2011, træder ud af bestyrelsen. Det samme gør selskabets stifter Kirsten Drejer, der var adm. direktør i 16 år, Christoffer Søderberg, Jeffrey H. Buchalter og Martin Olin, den nuværende adm. direktør.
Symphogens nye bestyrelsesformand bliver Bernhard Ehmer, der har mere end 30 års erfaring i den globale farmaceutiske industri.
Samtidig træder Novo Holdings finansdirektør Peter Haahr og Novo Nordisks forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen ind i bestyrelsen sammen med Søren Lemonius, stiftende partner i Sunstone Capital.
"Jeg glæder mig til at bruge min viden og erfaring til at understøtte Symphogens rejse mod kommercialisering af selskabets innovative kombinationsbehandlinger, og jeg ser frem til samarbejdet med den øvrige bestyrelse og daglige ledelse for at bringe Symphogen frem til de næste milepæle," udtaler Bernhard Ehmer i meddelelsen.
Symphogen blev stiftet i 2000 og fokuserer på lægemidler baseret på antistoffer rettet mod kræftsygdomme. Siden stiftelsen har selskabet rejst 2,4 mia. kr. i aktiekapital og fået 1,8 mia. kr. i betaling fra samarbejdspartnere. Novo Holdings ejer 23 pct. af selskabet.
Siden 2006 har Symphogen arbejdet med en børsplan, men den er flere gange blevet udskudt bl.a. pga. finanskrisen og siden en strategiændring.
Selskabets næstformand Jeppe Christiansen takker Kirsten Drejer og Göran Ando for deres ”uvurderlige” bidrag til Symphogen.
"Under deres ledelse udviklede Symphogen sig til et fokuseret onkologiselskab, der i dag har en stærk pipeline af lovende produktkandidater. Kirsten var gennem halvandet årti indbegrebet af Symphogen, og vi er glade for, at hun også efter at have overladt rollen som administrerende direktør til Martin Olin i 2016 påtog sig at sikre, at overdragelsen af selskabet skete på bedst mulig vis. Den transition er nu tilendebragt," udtaler han i meddelelsen.
Efter generalforsamlingen er bestyrelsen sammensat således:
Bernhard Ehmer, nyvalgt formand
Jeppe Christiansen, genvalgt, nyudpeget næstformand
Peter Haahr, nyvalgt medlem
Mads Krogsgaard Thomsen, nyvalgt medlem
Søren Lemonius, nyvalgt medlem
Ron Eastman, genvalgt
John B. Landis, genvalgt
Anders Tullgren, genvalgt