ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

B&O-top indstiller tre nye bestyrelsesmedlemmer: Vil indlemme profil fra Microsoft

B&O står til at få tre nye bestyrelsesmedlemmer.

Det står klart, efter den nuværende bestyrelse har indstillet Tuula Rytilä, Joan Ng Pi O, og M. Claire Chung til at indtræde, oplyser B&O i en meddelelse til fondsbørsen.

Dermed er de på valg, når Bang & Olufsen afholder generalforsamling den 21. august.

Internationale kandidater


De tre nye kandidater er alle kvinder og hentet i udlandet. Om Tuula Rytilä, der er fra Finland og Vice President hos Microsoft i USA, skriver B&O bl.a.:

"Tuula Rytilä har omfattende international erfaring inden for teknologi til forbrugsprodukter, digitalisering og produktudvikling, og hun vil bidrage med indgående viden om produktmarkedsføring. Hun har detaljeret viden om produktstrategier, produktudvikling, forbrugerindsigt samt erfaring med globale go-to-market strategier og e-handel."

Joan Ng Pi O er Executive Vice President i Swarovski, og hun har ifølge B&O mere end 30 års erfaring fra mærkevareindustrien.

"Joan Ng Pi O har siden 1992 haft en række ledelsesposter i Schweiz og senest i Hong Kong, Kina, hvor hun p.t. er ansvarlig for global markedsføring. Joan Ng Pi O er født i 1960 i Indien og har en diplomuddannelse i Business Studies fra Hong Kong Polytechnic," skriver B&O.

"Dyb" kinesisk indsigt


M. Claire Chung er født i Taiwan og er General Manage i Kina for netbutikken Yoox-Net-A-Porter Group.

"M. Claire Chung har omfattende international erfaring indenfor luksus- og livsstilsindustrien, og hun vil bidrage med dyb indsigt i det kinesiske online detailmarked og generel viden om det asiatiske marked," skriver B&O.

Det kommer ikke som en overraskelse, at B&O foreslår nye bestyrelsesmedlemmer. I sidste uge oplyste selskabet, at professor Majken Schultz, franske Albert Bensoussan og kinesiske Kai Lap Tong alle stopper i bestyrelsen efter generalforsamlingen.

"Bang & Olufsen er en meget spændende, men også meget tidskrævende post, så derfor er den valgt fra," skrev Majken Schultz, der også sidder i bestyrelsen for Carsberg Fondet og Danish Crown, i den forbindelse til Børsen.

Tre nedjusteringer


Både de eksisterende og kommende bestyrelsesmedlemmer står over for en større udfordring i B&O.

Selskabet blev i løbet af blot seks måneder tvunget ud i tre nedjusteringer, og årsregnskabet for 2018/19, der blev offentliggjort tidligere på måneden, var dyster læsning.

Omsætningen faldt med over 13 pct., driftsindtjeningen skrumpede fra 122 mio. kr. til 59 mio. kr., og overskuddet efter skat dykkede til 19 mio. kr.

B&O forventer dog at vokse encifret i indeværende regnskabsår.

Bestyrelsen foreslår genvalg af formand Ole Andersen, næstformand Juha Christensen, Grundfos-boss Mads Nipper, business angel Jesper Jarlbæk og den tidligere Pandora-topchef Anders Colding Friis.


Aktieovervågning:Få besked når der sker noget vigtigt medB&O-aktien. Sæt en aktieovervågning op på B&Oher.

Aktie: Bang & Olufsen Holding




Børsens Bestyrelsesuddannelse giver dig forudsætningerne for at bidrage professionelt og værdifuldt til virksomhedens bestyrelse.

Læs mere om Børsens Bestyrelsesuddannelse


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis