Opdateret kl. 08.12: Elektronikproducenten B&O indgår et samarbejde med LG Electronics om udvikling og produktion af Struer-virksomhedens fremtidige tv-apparater.
Det oplyser virksomheden i en meddelelse til fondsbørsen.
”Partnerskabet med LG vil gøre det muligt for Bang & Olufsen fortsat at være med helt fremme inden for innovation af tv - en kategori, der i øjeblikket undergår store forandringer, og som er særdeles vigtig for Bang & Olufsen. Partnerskabet vil adressere Bang & Olufsens hovedudfordringer relateret til skala og kompleksitet”, siger topchef Tue Mantoni.
Partnerskabet vil ifølge pressemeddelelsen "bidrage til at løse en central strategisk udfordring, idet Bang & Olufsen vil opnå teknologiske kompetencer og den fornødne stordrift for at kunne forbedre selskabets langsigtede indtjening."
Partnerskabet vil gøre det muligt for B&O at fokusere på kernekompetencer inden for akustik og design, alt imens selskabets supply chain, udvikling, produktion og service optimeres yderligere.
Det første resultat af partnerskabet er et OLED-tv, der skal lanceres i 2017. Derudover omfatter partnerskabet samarbejde på andre områder såsom licens og aktiviteter relateret til salg af andre produkter.
Som konsekvens af partnerskabet forventer B&O at forbedre bruttomarginen og reducere omkostningerne.
Aftalen har ifølge B&O et årligt besparelsespotentiale på 150-200 millioner kroner, når det er fuldt implementeret over de næste tre år.
Opdateres