Slaget om Skandinavien koster dyrt for SAS, der igen svinger sparekniven og i første omgang nedlægger 300 job, primært i Stockholm. De meldte jobnedskæringer vil i denne ombæring ske i stabsfunktioner som administration, ledelse, markedsføring og støttefunktioner, men der kan blive nedlagt endnu flere stillinger i år. SAS pusler nemlig med flere besparelser, der annonceres i efteråret.SAS er nu i gang med sit sjette besparelsesprogram på 12 år, og i løbet af de seneste 10 år er selskabet blevet 18.000 færre ansatte, en del har dog forladt virksomheden via frasalg af datterselskaber. Analytikere begynder efterhånden at tvivle på, at selskabet kan finde flere besparelser.