Biotekselskabet Symphogens ejere kaster håndklædet i ringen og nedskriver aktiekapitalen til nul, skyder 572 mio. kr. i selskabet og sætter ambitionerne væsentligt ned. Det fremgår af en pressemeddelelse fra biotekselskabet.
Selskabet var ellers på vej mod aktiemarkedet sent i 2018, da markedsturbulens satte en stopper for ambitioner om at rejse et milliardbeløb på aktiemarkedet. Nu vinker aktionærerne farvel til aktier for 2,4 mia. kr., som er investeret i selskabet siden etableringen i 2000, og alle aktieklasser på nær en annulleres.
“På den ene side er det frustrerende, fordi vi ville gerne have børsnoteret Symhogen mod slutningen af sidste år. Det er selvfølgelig ærgerligt at vi ikke nåede det, så det er klart en frustration. Jeg synes selv, at det havde været en fantastisk mulighed for de investorer, der eventuelt kunne have deltaget og en god løsning for selskabet,” siger Søren Lemonius, ledende partner i Sunstone Capital, der er en af fire aktionærer, der samlet skyder de nye penge i Symphogen.
De øvrige er Novo Holdings, Essex Woodlands og PKA. Søren Lemonius fortæller, at forholdet mellem aktionærerne ikke helt er som tidligere, men det er heller ikke ligeligt.
“Men alle fire aktionærer bidrager med signifikante penge,” siger Søren Lemonius, der er glad for, at det er lykkedes at finde en løsning på finansieringsbehovet i selskabet.
Ambitioner skrues ned
Ambitionerne skal dog skrues væsentligt ned for Symphogens ambitioner inden for antistoffer, som er kernekompetencen i selskabet.
“Den oprindelige ambition var at omsætte den kompetence til fremskredne kliniske projekter, og trække den værdi ind, der lå længere ude i værdikæden. Det lå til grund for tanken om at børsnotere selskabet. Der må vi erkende, at det var der ikke tilstrækkelig opbakning til på daværende tidspunkt. Så må vi tidligere i værdikæden lave nogle partnerskaber, og bevæge os langsommere frem end vi havde håbet at vi kunne,” siger Søren Lemonius.
I pressemeddelelsen fremgår det, at selskabets bestyrelse nu vil undersøge andre strategiske løsninger for Symphogen, herunder udskillelse af dele af virksomheden eller et salg af hele virksomheden.
“At gennemføre senfase-studier kræver væsentlige ressourcer og tid, som ikke er den foretrukne rute fremad, set i lyset af Symphogens kompetencer og arv,” udtaler bestyrelsesformand Bernhard Ehmer i pressemeddelelsen.
Novo-ejer er glad
Novo Holdings har været med lige fra etableringen af Symphogen i 2000, og skriver i en mail, at det hele tiden har været engageret i selskabet og troet på potentialet.
“Vi er glade for at være en del af den nye løsning om refinansiering af selskabet, der giver Symphogen mulighed for at undersøge dets strategiske muligheder på den bedst mulige måde,” skriver Christoffer Søderberg, investeringschef i Principal Investment i Novo Holdings.
Af de nye penge til Symphogen kommer de 182 mio. kr. som konvertering af gæld til aktier. Symphogen har fortsat gæld for 371 mio. kr., men aktionærerne overvejer at forlænge forfaldet af den gæld til 2023 fra 2021.
“Der er penge til mindst tre år, men har Symphogen succes med sine partnerskaber, og kan levere partnerskaber i det omfang, vi håber, så behøver vi i princippet ikke finansiere selskabet igen,” siger Søren Lemonius.
Samtidig med omstruktureringen af selskabet vil bestyrelsen blev reduceret fra otte til fem medlemmer, som ud over formanden Bernhard Ehmer er Peter Haahr, finansdirektør i Novo Holdings, Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk, Søren Lemonius, ledende partner i Sunstone Capital samt Ron Eastman, adm. direktør i Essex Woodlands.