ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bioportos underskud vokser trods stigende salg

Salget er ikke vokset helt så hastigt som forventet hos Bioporto i andet kvartal, hvor biotekselskabet måtte se underskuddet stige. Selskabet nedjusterer salgsforventningerne til 2018.

Selskabets omsætning steg i andet kvartal med 0,5 mio. kr. til 7,1 mio. kr., mens driftsunderskuddet (EBIT) blev øget til 10 mio. kr. fra 8,4 mio. kr. i samme periode året før.

Fremgangen på toplinjen er trukket af flagskibsproduktet, nyretesten NGAL, som bliver solgt til kliniske forsøg i USA, selv om det ikke er godkendt til det generelle marked endnu.

Bioporto kigger frem mod at få godkendt NGAL-testen i USA til det generelle marked, efter at den i første omgang blev afvist i 2016.

Selskabet sendte en ny registreringsansøgning til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, i juli.

Bioporto nedjusterer forventningerne til salget i 2018 og venter nu omsætning på cirka 30 mio. kr.mod tidligere 35 mio. kr. Biotekselskabet fastholder forventningerne om et driftsunderskud før skat og renter på 32 til 37 mio. kr.

Bioporto-aktien falder 0,7 pct. til 3,38 kr. efter regnskabet.



Tabel for Bioportos regnskab for andet kvartal af 2018:

Mio. kr.Q2 18Q2 17H1 18H1 17FY 17
Omsætning7,16,611,89,818,2
EBIT-10-8,4-22,5-17,7-36,5
Resultat før skat-9,9-8,5-22,4-18-37,1
Nettoresultat-8,6-7,6-19,8-16,2-32,2
Bioportos forventninger til 2018:

Mio. kr.Ved Q2 18Før Q2 18
Omsætning3035
EBIT-underskud32-3732-37
/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis