Biltema-kæden øger igen omsætningen i sine 19 varehuse i Danmark og runder 1 mia. kr. Men resultatet kører den anden vej. Salget i Biltema Danmark endte, ifølge årsrapporten, i 2024 på små 1,1 mia. kr. mod godt 900 mio. kr. året før. Resultatet af driften (ebit) faldt til fra 46 mio.kr. i 2023 til under 43 mio. kr. sidste år.
Året før igen var driftsresultatet på næsten 52 mio. kr., og salget lå på 841 mio. kr. Det betyder, at driftsmarginen – driftsresultatets andel af omsætningen – er faldet markant. Fra 6,2 pct. i 2022 over 5 pct. i 2023 til 4 pct. sidste år.