Novo Nordisks andet sæt af forsøgsdata for en kommende diabetestablet, baseret på det aktive stof semaglutide, som også bruges i GLP1-medicinen Ozempic, var konkurrenten Jardiance overlegen. Trods dette vil Novo Nordisk næppe få lov at skrive vægttabsfordelen i den amerikanske indlægsseddel, vurderer Wimal Kapadia, medicinalanalytiker i finanshuset Bernstein.
Studiet kaldet Pioneer 2 med den potentielle diabetestablet, er et ud af ti forsøg, der ventes offentliggjort resultater fra i 2018, og det viste fordel på både blodsukkerkontrol og vægttab, men vægttabet var kun signifikant bedre efter 52 uger, og ikke efter 26 uger.
"Givet FDA's (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.) retningslinjer kræver, at man bruger den statistiske evaluering efter 26 uger, så er det usandsynligt, at vægttabsfordelen kommer på produktets label," skriver Wimal Kapadia i en kommentar onsdag.
Han vurderer, at der er mere fleksibilitet hos de europæiske sundhedsmyndigheder, og ordlyden i den vil lægge sig tættere på de forsøgsresultater, som Novo Nordisk har præsenteret.
Helt overordnet mener analytikeren, at resultatet er positivt for Novo Nordisk, og på linje med forventningerne, og viser, at semaglutide i tabletform klart er et bedre produkt, når det kommer til blodsukkerkontrol og vægt.
"De skeptiske vil argumentere for, at fordi der ikke er signifikant vægtfordel efter 26 uger, så er det negativt, men Novo har været klar over de seneste uger, så dagens nyhed bør ikke komme som en overraskelse," skriver Wimal Kapadia.
Bivirkning en svaghed
Han fremhæver, at sikkerheden er stærk, men stadig en svaghed i forhold til den konkurrerende klasse af diabetestabletter, kaldet SGLT2, og et område, som konkurrenterne vil fokusere på i kampen om diabetespatienterne.
I studiet var kvalmeraten på oral semaglutide højere end i det første tabletstudie og lå på 20 pct. blandt patienterne, der fik semaglutide i tablet mod 16 pct. i Pioneer 1, og 11 pct. af patienterne forlod studiet (7 pct. i Pioneer 1-studiet, red.), hvor kun 4 pct. af patienterne, der blev behandlet med Jardiance opgav behandlingen.
Novo Nordisks koncerndirektør for forskning og udvikling Mads Krogsgaard Thomsen er godt tilfreds med resultatet.
"Oral Semaglutid viser en helt uhørt blodsukkersænkning. Vi har mere end 70 pct., som når det optimale mål. Det er meget, meget højere end konkurrerende produkter. Og så taber patienterne sig mere i vægt efter 52 uger, selv om vi er oppe i mod sandsynligvis den bedste konkurrent, siger koncerndirektøren til Ritzau Finans.
Ingen problemer
Mads Krogsgaard Thomsen ser heller ikke de store problemer i de anførte bivrikninger med Novo Nordisks tablet.
"Studiet viser, at oral Semaglutid har en god bivirkningsprofil. Det bekræfter, hvad vi troede, at midlet samlet set har et favorabelt benefit/risk-forhold. Jardiance har også en god bivirkningsprofil. Vi er oppe i mod et rigtigt godt produkt i Jardiance, men oral Semaglutid er klart bedre på blodsukker og vægtreduktion, siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Han satser på at tabletten kan være på markedet i 2020, hvis de gode resultater fortsætter med strømme ind i år.
Kursfald er købsmulighed
Aktier i Novo Nordisk droppede fra morgenstunden onsdag, og ifølge Nordea giver det en købsmulighed, igen med udgangspunkt i at nogle investorer vil opfatte vægttabet efter 26 uger som noget negativt.
"Vi ser det dog som klart positivt, at vægttabet fortsætter over tid, og aktien bør stige på nyheden. Hvis aktien falder på baggrund af resultatet for 26 ugers vægttab, ser vi det som en god købsmulighed," skriver Nordea i en kommentar.
Den schweiziske storbank UBS er på linje med Nordea i den betragtning, og skriver:
"Forsøget leverede, og enhver forvirring og/eller svaghed i aktiekursen baseret på den primære sammenlignet med den sekundære statistiske analyse er en attraktiv købsmulighed, efter vores mening," skriver medicinalanalytiker Michael Leuchten fra UBS i en kommentar.
UBS mener, at forsøgsresultaterne er en god målestok, for at vurdere Novo Nordisks chancer for at tage en bid af det 10 mia. dollar store marked for diabetespiller, hvor det skal op imod klassen af lægemidler kaldet SGLT2, hvor Jardiance hører under. En klasse som ud over blodsukkerregulering har vist fordele for hjertekarsystemet.
Novo Nordisk har tidligere i år købt en voucher, der giver selskabet et spring frem i køen hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, så behandlingen af en ansøgning vil gå hurtigere, og udnyttes den, kan selskabet måske være klar med tabletten til markedsføring tidligt i 2020, frem for senere det samme år.