Snakken om Novo Nordisks mulige entre på området for demenssygdomme tog til, efter at Novo Nordisks koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen natten til onsdag fortalte på en konference i USA, at selskabets diabetesmiddel Victoza udsætter demens i omkring 50 pct. af patienterne.
Der er ikke godkendt et nyt alzheimersmiddel siden 2003, og de midler, der findes på markedet behandler symptomer, men ingen tager fat i selve sygdommen og bremser dens udvikling eller vender udviklingen. I 2019 vurderes det, at demens koster samfundet 290 mia. dollar (1943 mia. kr.), hvilket understreger det medicinske behov samt markedspotentialet.
“Kommentarer ved en nylig konference antyder, at Novo klart er begejstret over muligheden," skriver Wimal Kapadia, medicinalanalytiker i finanshuset Bernstein, torsdag.
Er Alzheimers type 3-diabetes?
Han stiller spørgsmålet om Alzheimers i virkeligheden er type 3-diabetes, som en forskergruppe antydede for 15 år siden, da man mener, at insulinniveauet spiller en rolle for nedbrydningen af hjernen og dermed hvornår demens indtræffer.
"Fra at man tidligere mente, at hjernen var relativt upåvirket af insulin, er det klart, at i de seneste 20 år, har vi set hjernen blive anerkendt som et ganske insulinfølsomt organ," skriver Bernstein.
Desuden produceres hormonet GLP1 ikke kun i tarmen, men også en lille smule i hjernen, hvor det påvirker hukommelse og indlæring, og kan forbedre hukommelsen.
Det har fået forskergrupper til at undersøge diabetesmidlet Victoza fra Novo Nordisk samt andre lignende midler i GLP1-klassen for deres effekt i demenssygdomme som Alzheimers og Parkinsons. En dansk undersøgelse af 176.250 patienter med diabetes i perioden 1995-2012 blev offentliggjort sidste år, og skulle undersøge sammenhængen mellem diabetes og demens.
Undersøgelsen konkluderede, at brugen af en række diabetesmidler nedsatte risikoen for demens, og her blev risikoen nedsat mest (42 pct.) ved behandling med GLP1-lægemidler.
"Kort sagt, så ser det ud til, at der er en virkning uden om blodsukkerkontrol, der driver forbedring i hjernen," skriver Bernstein-analytikeren.
Novo Nordisks egne analyser ventes publiceret i et tidsskrift, ifølge Bernstein, og selskabet vil overvåge udviklingen i det eksterne studie, kaldet Elad, som Novo Nordisk ikke har penge investeret i. Er der gode resultater fra dette studie, vil det være et godt barometer for om Novo Nordisk selv skal investere i udviklingen af et lægemiddel mod Alzheimers.
"Novo Nordisk kan potentielt indlede et afgørende fase 3-studie med molekylet semaglutid i Alzheimers, men vil selvfølgelig være nødt til at overbevise de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA om, at der er tilstrækkelige data til gå direkte til fase 3 (afgørende fase af lægemiddeludviklingen, red.)," skriver Wimal Kapadia.
Gratis option
For ham er muligheden i Alzheimers en gratis option for Novo Nordisk, og den vil endnu ikke blive indregnet i finanshusenes estimater, men han ser tilstrækkelige vækstmuligheder for Novo Nordisk inden for diabetes og fedme med de nuværende produkter og kommende kandidater.
Det eksterne Elad-studie er færdiggjort, men det vides ikke hvornår forskergruppen vil offentliggøre data, som formentlig skal publiceres i et videnskabeligt tidsskrift eller præsenteres på en Alzheimers-konference, hvor de største foregår i henholdsvis maj 2020 og juli 2020.
Wimal Kapadia mener, at aktien vil fortsætte sin færd, selv om værdiansættelsen begynder at se fair ud, da der er en række nyheder i 2020, der potentielt kan påvirke aktiekursen.
Der er ikke godkendt et nyt alzheimersmiddel siden 2003, og de midler, der findes på markedet behandler symptomer, men ingen tager fat i selve sygdommen og bremser dens udvikling eller vender udviklingen. I 2019 vurderes det, at demens koster samfundet 290 mia. dollar (1943 mia. kr.), hvilket understreger det medicinske behov samt markedspotentialet.
“Kommentarer ved en nylig konference antyder, at Novo klart er begejstret over muligheden," skriver Wimal Kapadia, medicinalanalytiker i finanshuset Bernstein, torsdag.
Er Alzheimers type 3-diabetes?
Han stiller spørgsmålet om Alzheimers i virkeligheden er type 3-diabetes, som en forskergruppe antydede for 15 år siden, da man mener, at insulinniveauet spiller en rolle for nedbrydningen af hjernen og dermed hvornår demens indtræffer.
"Fra at man tidligere mente, at hjernen var relativt upåvirket af insulin, er det klart, at i de seneste 20 år, har vi set hjernen blive anerkendt som et ganske insulinfølsomt organ," skriver Bernstein.
Desuden produceres hormonet GLP1 ikke kun i tarmen, men også en lille smule i hjernen, hvor det påvirker hukommelse og indlæring, og kan forbedre hukommelsen.
Det har fået forskergrupper til at undersøge diabetesmidlet Victoza fra Novo Nordisk samt andre lignende midler i GLP1-klassen for deres effekt i demenssygdomme som Alzheimers og Parkinsons. En dansk undersøgelse af 176.250 patienter med diabetes i perioden 1995-2012 blev offentliggjort sidste år, og skulle undersøge sammenhængen mellem diabetes og demens.
Undersøgelsen konkluderede, at brugen af en række diabetesmidler nedsatte risikoen for demens, og her blev risikoen nedsat mest (42 pct.) ved behandling med GLP1-lægemidler.
"Kort sagt, så ser det ud til, at der er en virkning uden om blodsukkerkontrol, der driver forbedring i hjernen," skriver Bernstein-analytikeren.
"Novo Nordisk kan potentielt indlede et afgørende fase 3-studie med molekylet semaglutid i Alzheimers, men vil selvfølgelig være nødt til at overbevise de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA om, at der er tilstrækkelige data til gå direkte til fase 3 (afgørende fase af lægemiddeludviklingen, red.)," skriver Wimal Kapadia.
Gratis option
For ham er muligheden i Alzheimers en gratis option for Novo Nordisk, og den vil endnu ikke blive indregnet i finanshusenes estimater, men han ser tilstrækkelige vækstmuligheder for Novo Nordisk inden for diabetes og fedme med de nuværende produkter og kommende kandidater.
Det eksterne Elad-studie er færdiggjort, men det vides ikke hvornår forskergruppen vil offentliggøre data, som formentlig skal publiceres i et videnskabeligt tidsskrift eller præsenteres på en Alzheimers-konference, hvor de største foregår i henholdsvis maj 2020 og juli 2020.
Wimal Kapadia mener, at aktien vil fortsætte sin færd, selv om værdiansættelsen begynder at se fair ud, da der er en række nyheder i 2020, der potentielt kan påvirke aktiekursen.
Aktie: Novo Nordisk B