Et af landets største revisionshuse, BDO, har netop styrket sin afdeling for køb og salg af virksomheder.
Det sker med opkøbet af virksomhedshandleren Schrøder Partners, hvis aktiviteter for fremtiden kommer til at høre under BDO's corporate finance-afdeling.
"Med købet af Schrøder Partners styrker vi vores corporate finance-afdeling markant. Det understøtter realiseringen af vores strategi om at øge vores rådgivningsaktiviteter,” siger Stig Holst Hartwig, adm. direktør hos BDO.
Med købet vurderer han, at BDO kommer til at sidde på ca. 20-25 pct. af markedet for køb og salg af små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Ejere skifter med
Schrøder Partners har hidtil været ejet af Henrik Schrøder, Gert Mortensen og Claus Melgård. De tre og medarbejderne er nu startet i BDO.
Revisionsselskabet beskæftiger ca. 1100 partnere og medarbejdere med revision og rådgivning i Danmark, og desuden er der nu 25 beskæftiget med rådgivning indenfor corporate finance.
”I et marked med intensiveret konkurrence og med stadig større krav fra kunderne om højtspecialiserede kompetencer på alle hylder tror vi på, at revisionsvirksomhederne kommer til at stå endnu stærkere – og her var BDO det helt rigtige valg for os”, siger Henrik Schrøder.