ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bavarian Nordic får ordre fra Canada

Den canadiske sundhedsstyrelse, Public Health Agency of Canada (PHAC), har udnyttet en option på indkøb af 171.000 doser Imvamune koppevaccine fra Bavarian Nordic til det nationale beredskabslager til en samlet værdi af 7,7 mio. dollar.

Det oplyser Bavarian Nordic, der dog fremhæver, at det ikke får indflydelse på forventningerne til indeværende år.

"Ordren følger en initialordre på 189.000 doser, og således har PHAC til dato bestilt i alt 360.000 doser," oplyser Bavarian Nordic, der oplyser, at leverancerne af initialordren afsluttes i løbet af 2016, og den nye ordre vil blive leveret i 2017 og 2018.

Selskabet har desuden en igangværende kontrakt med det canadiske forsvar, hvorunder yderligere optioner fortsat kan udnyttes.

"Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med den canadiske regering i deres bestræbelser for at sikre beskyttelse af landets borgere," siger Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic.

Han oplyser, at samarbejdet går tilbage til 2008, hvor Bavarian indledte leverancer til det canadiske forsvar, og det er siden hen udvidet til at omfatte den canadiske sundhedsstyrelse, der ligeledes anerkender behovet for at etablere et koppevaccineberedskab til den almene befolkning.

/ritzau/FINANS

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis