Der er uheldige væddemål, og så er der rigtigt dårlige væddemål. For hedgefonden Millennium har bekendtskabet med Bavarian Nordic de seneste uger været det sidste, og den professionelle investor har tabt millioner.
2. oktober tog Millennium International Management den beslutning at satse millioner på en forestående kursnedtur til Bavarian Nordic.
13. og 15. oktober øgede den professionelle spekulant i kursfald - kaldet shorting - sin investering i et snarligt kursdyk, men så kom ebola på alles læber og i denne uge offentliggjorde Bavarian en aftale om ebola-vaccine med den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson.
Tabet kan blive endnu større
Hedgefonden har set sine 180.000 aktier på spil i Bavarian stige 60 pct. fra den klart største investering i starten af måneden og 35 pct. fra de sidste short-placeringer, hvilket har givet et tab på over 10 mio. kr.
"Millennium ramte Bavarian på et ganske uheldigt tidspunkt. Hedgefonde kører med meget stramme stop losses og er også begyndt at lukke ned for deres position, fordi den ramte så forkert," siger Mads H. Zink, chefaktiehandler i Danske Bank.
Da Millennium havde shortet flest aktier, var 187.000 biotekaktier lånt ud til spekulation. De seneste dage er brugt til at nedbringe det elendige væddemål til 146.000 Bavarian-aktier, hvilket bekræfter den automatiske stop loss-proces.
Med et ejerskab på over 0,5 pct. af aktierne i Bavarian er Millennium ikke færdige endnu, for brænder en hedgefond ifølge Mads Zink fingrene, søger de mod udgangen for at gå videre til næste mulige kursgevinst.
"Derfor vil Millennium nok stå på købersiden de næste par dage i et marked, hvor der ikke er mange sælgere i øjeblikket," lyder det fra chefhandleren, der dermed lægger op til en kursunderstøttende markedsdeltager i næste uge.