ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aurora Cannabis laver milliard-opkøb i pot-industrien

Canadas legalisering af marihuana-industrien har katalyseret den største overtagelse i den nye branches historie.

Aurora Cannabis har købt MedReleaf for 2,5 mia. dollar, og det kan styrke virksomhedens position i det hastigt voksende marked.

Det skriver Financial Times.

Medicinsk cannabis har været lovligt i Canada siden 2013, og rekreativ cannabis står til at blive legaliseret i juli måned. Det har givet blod på tanden hos Aurora Cannabis.

Opkøbet sker kun fem måneder efter, at den canadiske gruppe overtog CanniMed Therapeutics, og få uger efter den investerede i børsnoteringen af The Green Organic Dutchman.

Dermed står Aurora styrket til en tid, hvor flere og flere regeringer er på nippet til at legalisere rekreativt brug af marihuana, skriver avisen.

Indtil videre er medicinsk brug af cannabis blevet legaliseret i 21 lande, herunder Australien, Tyskland, Columbia og mere end halvdelen af USA. I alt støtter to tredjedele af den amerikanske befolkning en legalisering.

Canada vil derudover gøre det muligt for cannabis-producenterne at eksportere til andre lande, hvor det er lovligt.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis