ATP skruer ned for investeringer i aktieindeks og har købt udenlandske aktier for over 16 mia. kr. Den danske pensionsgigant vil påvirke selskaber direkte
For ét år siden var en stor del af ATP's investeringer i udenlandske aktier usynlige for offentligheden.
Over det seneste år har topchef Christian Hyldahl skruet markant ned for såkaldte indeksfutures, som er baseret på toneangivende aktieindeks. Samtidig har han købt aktier i 300 globale selskaber for at kunne udøve aktivt ejerskab.
"På udenlandske aktier vil vi gerne også være en aktiv ejer, fordi vi tror, at aktivt ejerskab giver et højere afkast," siger Christian Hyldahl.
I løbet af de seks første måneder sidste år voksede porteføljen med direkte ejede aktier fra 2 til 18 mia. kr., og ATP oplyser, at den er steget yderligere frem mod årsskiftet.
Sidste år blev ATP kritiseret for, at indeksfutures betyder, at selskabet investerer i aktier, som ATP ellers har sortlistet af etiske årsager. Det har ATP afvist, da man ikke mener, at en investering i en future er en investering i den underliggende aktie.
ATP havde dialog med knap 60 virksomheder i 2017, og fra og med i år vil pensionskæmpen offentliggøre, hvad man har stemt på generalforsamlinger i udlandet.
LÆS OGSÅ: CFA-boss: I dag kan man tjene penge på miljø
Ser en "skatterisiko"
ATP har også udarbejdet en ny skattepolitik, som siger, at man ikke vil deltage i "aggressiv skatteplanlægning".
"Skat er et område, som er i bevægelse, og som får mere og mere opmærksomhed fra både politikere og offentligheden. Tidligere har skat måske 'bare' været lovgivning, det har været sort-hvidt, men myndigheder strammer op og ændrer regler for forskellige typer konstruktioner. Vi ser, at der er en investeringsrisiko, hvis der ikke er styr på de skattemæssige konstruktioner i investeringerne," siger Christian Hyldahl.
I EU ser konkurrencekommissær Margrethe Vestager på forskellige virksomheder, og hvordan de betaler skat i Europa, pointerer ATP-bossen:
"Men det er også på mikroniveau strukturer, som bliver prøvet løbende ved forskellige skatteretssager. Der er en skatterisiko for investorer."
Kun unoterede investeringer
Den nye skattepolitik gælder kun for nye unoterede investeringer og ikke ATP's ca. 1000 investeringer på selskabsniveau i den unoterede verden.
"Vi har selvfølgelig tillid til, at de investeringer, der er blevet gjort af vores private equity-forvaltere, er gjort ordentligt. Det vil dog ikke overraske mig, hvis der i de investeringer er eksempler på nogle aggressive skattestrukturer, som er foretaget for flere år siden, men som vi i dag ville styre uden om med den nye politik," siger han.
I en risikorapport fra World Economic Forum inden årets Davos-møde er de fem største risici udelukkende relateret til klima og cyberrisiko.
"Jeg er meget enig i resultatet. Netop på klima og cybersikkerhed har vi nogle særlige initiativer fremadrettet," siger Christian Hyldahl.
ATP vil fremadrettet rapportere porteføljens CO2-aftryk med fire forskellige metoder.
"Det er ikke sådan, at vi ikke vil investere i A.P. Møller-Mærsk, fordi de bruger olie, men det er udelukkende en måde at synliggøre, hvilke klimarisici har man som virksomhed eller i en portefølje," siger Christian Hyldahl.
På klima kan der komme stram regulering, som kan forandre virksomheders forretningsmodel.
"FN's 17 bæredygtighedsmål er som udgangspunkt født ud fra et etisk synspunkt, men ud fra et virksomhedsperspektiv er der en række forretningsmuligheder. Verdensmålene er noget, som mange danske virksomheder arbejder med. F.eks. har Carlsberg og Novo Nordisk identificeret, hvilke af FN's mål, som ligger til deres strategi," siger han.
thho@borsen.dk