Forårets corona-nedlukning løftede europæernes smag for dåsemakrel til et hidtil uset niveau hos Europas førende producent, Sæby Fiskeindustri. Ikke kun danskerne, men alle europæiske kunder hamstrede og smovsede i de håndskårne makreller fra den fondsejede nordjyske virksomhed, der allerede i 2019 satte produktionsrekord med 120 mio. dåser og dermed burde stå styrket efter svære kriseår.
Men der er ingen jubel. For Sæby Fiskeindustri kan på grund af overfiskeri på den nordatlantiske makrel nemlig ikke længere bruge det attraktive MSC-mærke, der båret af forbrugerkrav om bæredygtighed er et afgørende adgangskort til hylderne hos de europæiske detailgiganter.
“Jeg frygter, at vi har skabt et monster, som har vendt sig mod de danske fiskere
Esben Sverdrup Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation
“Hvis det var vores egen skyld, måtte vi tage vores tab og lære af det. Men det her er helt urimeligt,” siger Claus Christensen, Sæby Fiskeindustris adm. direktør.
Overfiskeriet skyldes hverken danske fiskere eller deres norske eller færøske kolleger. De holder sig inden for aftalte kvoter. Overfiskeriet sker, fordi Rusland, Island og Grønland er begyndt at fiske makrel. Men MSC’s beslutning rammer alle.
MSC-mærket, som ngo’en Marine Stewardship Council (MSC) står bag, er alt andet end en formalitet for den danske makrelindustri, der har en samlet eksportværdi på 1,7 mia. kr. Især hollandske, belgiske og tyske detailkæder er nu tilbageholdende med at købe ind og henviser til manglende MSC-mærke. Det åbner markedet for eksempelvis sydamerikanske producenter, som er MSC-certificerede.
“På markedet er der en stærkere præference for bæredygtige fiskeprodukter, og når certificeringen bortfalder, risikerer vi, at varerne må vige, og andre lignende varer tager over,” siger Poul Melgaard Jensen, direktør i Danish Seafood Association (DSA).
På andre markeder, der er knap så MSC-fokuserede, står ikkecertificerede nordafrikanske producenter på spring. De producerer lavere kvalitet, men også til lavere priser.
“Vi køber kun fisk fanget på kvote og går 100 pct. ind for certificering. Vi har været med til at bære MSC-mærket frem, men vi mister det alligevel. Det vil få konsekvenser,” siger Claus Christensen, som appellerer til regeringen om at gå ind i sagen.
I fraværet af internationalt samarbejde lader MSC markedskræfterne straffe fiskeindustrien og dens hjemlande ved at tage mærket fra dem. Midt i sagen står Claus Christensen og hans 150 medarbejdere. Men sagen er også en storpolitisk hovedpine for Danmark og i Rigsfælleskabet.
“Det her er helt urimeligt
Claus Christensen, adm. direktør, Sæby Fiskeindustri
Lad os zoome ud fra Sæby og forestille os det nordlige Atlanterhav fra Grønlands østkyst til Norges og Danmarks vestkyster. Her lever en kæmpe stime makreller. Hidtil har de svømmet mellem EU-landenes, Færøernes og Norges fiskefarvande. Her er fiskeriet styret af aftaler og kvoter, der sikrer bæredygtigt fiskeri og dermed er MSC-godkendt.
Men global opvarmning får makrellen til at søge nordligere end før. Islandske, grønlandske og russiske fiskere fanger nu makrel i stor stil. Dermed fiskes der langt mere på makrelbestanden end forudsat i aftalen mellem de historiske makrelnationer, EU, Færøerne og Norge, der ellers havde afsat en kvote til Island, Grønland og Rusland. En kvote, der størrelsesmæssigt er på kanten af det useriøse, mener staterne uden for aftalen.
Det samlede fiskeri overstiger de totale kvoter. Så i 2019 besluttede MSC, at alle de involverede fiskerier mistede deres MSC-certifikater.
“Så længe landene omkring Nordatlanten ikke kan lave en kyststatsaftale og en fælles plan, der sikrer bæredygtig forvaltning, så er certifikaterne suspenderet,” siger Ole Schmidt, MSC-landechef.
Han understreger, at Sæby Fiskeindustri har været med til at fremme MSC i bl.a. i Tyskland, hvor det har vokset sig så stærkt, at det er blevet en markedsmekanisme.
“MSC-mærket er blevet en forudsætning for adgang til eksempelvis Edeka, Aldi og Lidl. På den måde arbejder markedskræfterne for bæredygtighed,” forklarer han.
“Staterne omkring Nordatlanten har i nogle år demonstreret, at de ikke kan lave en aftale, der beskytter makrellen. Det er beklageligt, at Sæby er kommet i klemme. Jeg forstår deres frustration. Men det får ikke os til at sænke standarden. Når staterne ikke kan passe på bestandene, må markedskræfterne gøre det. Det er jo faktisk meningen med certificeringen, at forbrugere og detailhandel skal gå uden om produkter uden MSC-mærket. Det er det ultimative bevis på, at bæredygtighed har en værdi,” siger Ole Schmidt.
Ifølge Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), som repræsenterer makrelfiskerne, har Grønland, Island og Rusland blæst på den kvote, de blev tildelt i EU, Færøerne og Norges fiskeriaftale fra 2014. Eksempelvis har Grønland tildelt sig selv en kvote i 2020 på ca. 70.000 ton makrel for 202 – tre gange den danske kvote.
“Danske, norske og europæiske fiskere respekterer kvoter og lovgivning forankret i internationale aftaler. Men Grønland, Island og Rusland fisker så meget på bestanden, at fiskeriet ikke længere vurderes som bæredygtigt af MSC. EU kan rette sanktioner mod Grønland og Island, men har intet foretaget sig. Den tøven må høre op, hvis vi skal sikre bæredygtigt fiskeri i fremtiden,” siger Esben Sverdrup Jensen, direktør for DPPO.
Mandag, efter års dødvande, begynder internationale forhandlinger om en kyststatsaftale. Danmarks fiskeriminister, Mogens Jensen (S), håber på et kompromis.
“Alle skal selvfølgelig have en rimelig andel af kvoten. Men alle må også bøje sig ind mod midten. Det gælder selvfølgelig også for Grønland, ligesom det gælder for Island,” siger ministeren, der kalder Danmarks ageren i EU-forhandlingerne “en balanceakt” i Rigsfællesskabet.
“Men det er helt klart: Vi opfordrer Grønland og Island til hurtigst muligt at medvirke til at finde et kompromis.”
Dansk fiskeindustri mener, at EU burde sanktionere Grønland og Island. Hvad mener du?
“EU er selvfølgelig nødt til at bruge de redskaber, de har. Men jeg opfordrer alle til at give sig det sidste stykke. Det er selvfølgelig også en opfordring til Grønland og Island,” siger fiskeriministeren.
“Fra Grønlands synspunkt er dette en ærgerlig situation
Jens Immanuelsen, Grønlands fiskeriminister
Grønlands fiskeriminister, Jens Immanuelsen, skriver i en mail til Børsen, at bæredygtigt fiskeri “har høj prioritet.” Han understreger også, at den nuværende aftale er forhandlet af EU, Færøerne og Norge uden Grønlands deltagelse. Og han lægger vægt på, at de tre parter i 2018 forlængede aftalen med to år “uden at involvere Grønland.”
“Fra Grønlands synspunkt er dette en ærgerlig situation, og noget Grønland har - og må forholde sig til i forvaltningen af fiskeriet efter makrel.”
“Vi opfordrer Grønland og Island til hurtigst muligt at medvirke til at finde et kompromis
Fiskeriminister Mogens Jensen (S)
I EU-aftalen er der afsat 15,6 pct. af den samlede kvote til andre kyststater.
“Med kun 15,6 pct. til Grønland, Island og Rusland bliver det svært at opnå en makrelaftale, der involverer alle parter,” skriver fiskeriministeren, der påpeger, at lande uden for makrelaftalen “sætter derfor deres egne kvoter.”
Imens begræder de danske fiskere i DPPO, at MSC straffer dem, selv om de overholder de aftalte kvoter.
“Vi har støttet MSC-mærket og var de første med MSC-certificering i Danmark. Jeg frygter, at vi har skabt et monster, som har vendt sig mod de danske fiskere,” siger Esben Sverdrup Jensen.
DPPO opfordrer MSC til at sanktionere Grønland, Island og Rusland ved at fratage dem MSC-certifikater på andre arter, men det afviser MSC, som kun forholder sig til det samlede fiskeri på bestanden – ikke til, hvilke lande der historisk har haft fiskerettigheder.
“Det er et fantasifuldt forslag, men sådan spiller klaveret ikke,” siger Ole Schmidt.
På vej fra de nordatlantiske fangstpladser ringer fiskerne til mulige købere. Claus Christensens mobil kan ringe midt om natten. På et øjeblik skal han byde. En dag eller to senere læsser lastbiler makrellerne af til indfrysning inden produktion i Sæby.
I år er måske sidste gang, råvareindkøbet fungerer efter EU-reglerne. Hvis Storbritannien falder ud af EU i et hårdt brexit, skal Claus Christensen betale told af de makreller, der er fanget i britisk farvand. Tolden kan han få retur, hvis han sælger det færdige produkt i Storbritannien. Men den britiske importtold bliver et slag for Sæbys færdige produkter på det britiske marked. Samtidig kan brexit give en ny aktør i kyststaternes opgør om makrellen.
“Det kan gøre det endnu vanskeligere at finde en løsning. Derfor haster det at få en række fiskeriaftaler på plads i dette efterår,” siger Mogens Jensen, der mandag besøger Sæby Fiskeindustri.
“Brexit er da en udfordring,” siger Claus Christensen, der dog ser MSC-problemerne som langt større:
“Hvis de tyske detailkæder erstatter vores produkter med andre MSC-mærkede produkter, vil det ramme en tredjedel af produktionen. Så jeg har tænkt mig at spørge ministeren, om han vil gøre noget ved det,” siger han.
