Opdateret 9.37Astralis-aktien har første handelsdag og er mandag morgen svinget i negativt terræn. En aktie koster i skrivende stund 8,7 kr. på minibørsen First North. Noteringskursen var 8,95 kr. pr. aktie.
Børsnoteringen sker med en markedsværdi på mere end 500 millioner kroner.
"Det bliver født som et meget stort selskab på en meget lille børs, i den forstand at normen har været, at når nye selskaber kommer på First North, så sker det snarere med en markedsværdi i størrelsesordenen 100 til 150 millioner kroner end 500 millioner kroner," har Nordnets investeringsøkonom Per Hansen her til morgen skrevet i kommentar, som han har sendt til redaktionen.
FØLG AKTIEN HER
Astralis har flere forskellige e-sportshold i stalden. Mest kendt er holdet, der er verdens suverænt bedste til computerspillet Counter-Strike. Samlet set har de fem spillere vundet 52 mio. kr. i præmiepenge fra turneringer verden over.
Allerede stor interesse inden notering
Inden noteringen har Astralis udover forhåndstilsagn fra 41 investorer på 6.368.656 aktier i den periode, hvor udbuddet har kørt, modtaget yderligere 6972 ordrer på i alt 18.549.109 aktier. Det betyder, at udover de 41 investorer, som havde givet tilsagn om at købe aktier, svarer det til en overtegning på 77,55 pct.
Blandt investorerne tæller bl.a. Astralis' bestyrelsesmedlemmer Christian Swane Mourier, der er blandt arvingerne til Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern, og Claus Zibrandtsen, der er en del af den velhavende Zibrandtsen-familie.
"Vi er overvældet over den modtagelse, vores børsnotering har fået, og vi ser meget frem til at byde nye aktionærer velkommen til Astralis Group-familie," udtalte Nikolaj Nyholm i sidste uge til Børsen.
Astralis vil konsolidere sig med
Ifølge Astralis Group er e-sport en af verdens hurtigst voksende industrier med omkring 443 mio. aktive fans og seere verden over i 2019, derudover oplever e-sport en årlig vækst på over 20 pct.
"Vi har i Astralis Group skabt et stærkt fundament og en førerposition på mange områder, og vi ønsker med noteringen at konsolidere os. Vi vil investere i både faciliteter, performance-værktøjer, organisation, mediekanaler og kommercielle platforme, så vi kan bibeholde og udvikle vores position," har Nikolaj Nyholm udtalt i november.
Udover Astralis, ejer og driver selskabet i dag League of Legends-brandet Origen og Future FC i den digitale version af fodbold - FIFA.
Tidligere Parken-direktør hentet ind
I september hentede e-sportsholdet den tidligere Parken-direktør Anders Hørsholt ind til en direktørrolle på linje med Nikolaj Nyholm.
I sit nye job vil Anders Hørsholt få det daglige ledelsesansvar og arbejde tæt sammen med de øvrige ledere om strategisk udvikling af selskabets aktiviteter.
"Jeg var selv med til at lancere e-sporten i F.C. København og har fra første parket oplevet, hvordan organisationen bag Astralis har formået at placere sig ikke bare i mediebilledet, men også sportsligt og kommercielt. Det er en stærk organisation, jeg bliver en del af, og jeg glæder mig til at bygge videre på det stærke fundament, der er skabt," sagde Anders Hørsholt til Børsen i september.

Aktie: Astralis Group