På generalforsamlingen i Bavarian Nordic i går trådte bestyrelsesformand gennem to årtier Asger Aamund tilbage og fik i den anledning nogle verbale lussinger af den kritiske aktionær Michael Voss-Jensen, der er ejer og direktør i Fundamental Fondsmæglerselskab.
Læs også: Asger Aamund får verbal lussing i afskedsgave
Men kritikken er forfejlet, mener Asger Aamund, der sender lussingerne direkte retur.
"Enhver generalforsamling har nogle bizarre typer, som stiller sig op og tager ordet. Lige som Frank Aaen på A.P. Møllers generalforsamling, så har vi gennem årene haft Michael Voss-Jensen, som jo er sådan en mindre sidegadevekselerer og som tidligere har været en stor fan af Bavarian Nordic. Men han har vist tabt rigtig mange penge på det under finanskrisen, og så er den tidligere store begejstring for selskabet og for mig vendt til nærmest patologisk had," siger Asger Aamund.
Michael Voss-Jensen synes ikke, at den afgåede formand for Bavarian Nordic tager tilstrækkeligt ansvar for at Neurosearch (som Asger Aamund stiftede, men forlod i 2008) er færdig, og at Bavarian Nordics aktie har været på en rutsjebanetur.
Forstår ikke at drive virksomhed
Men Asger Aamund mener, at han afleverede et Neurosearch i fin form i 2008 og at Michael Voss-Jensen intet aner om virksomhedsdrift.
"Voss-Jensen er vekselerer, han forstår ikke, hvordan man driver virksomhed. Han kan ikke forstå, at når man træder ud af bestyrelsen, så mister man enhver magt, men man mister også ethvert ansvar. Alle ulykkerne er jo ikke sket, mens jeg har været der, de indtraf først et halvt år efter jeg fratrådte, da finanskrisen kom. Jeg kan – hvor meget man end hader mig – ikke drages til ansvar for, at verden går ind i en stor bankkrise."
Michael Voss-Jensen siger, at der er forduftet 4-5 mia. kr. i Neurosearch og Bavarian Nordic. Er der kommet for lidt ud af investorernes penge i selskaberne?
"Ja, det er der helt klart med Neurosearch. Der er lagt rigtig mange penge, blandt andet mine egne, i Neurosearch. Jeg måtte tage nogle kæmpe tab med Neurosearch, jeg solgte jo ikke nogen aktier, jeg lod dem stå i selskabet til efter jeg var trådt af som bestyrelsesformand. Jeg havde for omkring 300 mio. kr. jeg kunne have solgt, det gjorde jeg ikke. Så jeg har tabt mange flere penge end han har gjort med hans lille forretning," skyder Asger Aamund tilbage.
Skal kunne tåle tæsk
Han siger klart, at Investorer skal være klar over risikoen ved biotekvirksomhed. Den slags kan ikke finansieres af banklån noget sted i verden. Det er aktionærer, der må betale, hvis de vil ind i den slags, erklærer han.
"Man skal holde sig væk fra lægemiddeludvikling, hvis man ikke kan tåle at få nogle tæsk. Der er Voss-Jensen ikke særlig robust. Jeg ved ikke, om han forestiller sig, at det er en bolsjefabrik, hvor han sætter penge ind den ene dag og så bliver han millionær den næste," lyder det.
Har du svært ved at lytte til kritik?
"I hvert fald fra ham. For hvis der er noget, han ikke har forstand på, så er det virksomhedsledelse. Han har på en generalforsamling stillet et forslag, som blev nedstemt, men som gik ud på at Bavarian Nordic omgående skulle informere offentligheden, når der var henvendelser fra andre virksomheder om et samarbejde," siger Asger Aamund og fortsætter:
"Men det kan man jo ikke have. Hvis man får henvendelser om finansielt eller videnskabeligt samarbejde, så bør man ikke offentliggøre det før der foreligger et helt konkret tilbud, f.eks. om et køb af virksomheden, eller der foreligger en underskrevet kontrakt. Men i hans eget univers mener han, at selv en forsigtig henvendelse skal aktionærerne vide, og det viser, at han befinder sig galakser fra den virkelig verden. Jeg er meget glad for, at vi ikke har lyttet til ham, for så havde der ikke været noget Bavarian Nordic i dag," siger Asger Aamund.
Den afgåede formand finder i øvrigt Børsens dækning af generalforsamlingen ensidig.
"Dagbladet Børsen er galt afmarcheret, fordi Michael Voss-Jensen – kan jeg se på referatet – har sendt hele citatet ind til Børsen og så bedt dem om at være til stede (på generalforsamlingen, red.) så de kunne referere fyldigt fra det, og det har man også gjort. Der var en del andre taler, som roste mig meget for min indsats gennem årene. Det er ikke blevet refereret, så jeg vil sige at det er en ensidig reportage," siger Asger Aamund.