Opdateret 10.53 -To arvinger i industridynastiet Hede Nielsen har vundet en sensationel sejr i striden mod Hede Nielsens Fond, efter at fonden i over 30 år har afskåret dem fra at få udbetalt penge fra fonden. De får nu begge udbetalt et beløb fra fonden, som sandsynligvis er i millionklassen.
Claus Hede Nielsen, der er barnebarn af Hede Nielsen-koncernens stifter, og Karin Hede Nielsen, enke efter Claus' halvbror Sven, har i årtier været kørt ud på et sidespor i familien.
Mens Karin Hede Nielsen i dag bor i Sydfrankrig, har Claus Hede Nielsen siden sin hjemkomst fra England levet som kontanthjælpsmodtager.
"Vi har indgået en mindelig aftale, som alle parter er tilfredse med", siger Peter Sven Sørensen, formand for Familien Hede Nielsens Fond, til Børsen.
Læs også:Hede Nielsen-arving: Det var på tide
Erstatningens størrelse hemmelig
Hvor stor er erstatningen til Karin Hede Nielsen og Claus Hede Nielsen? Er den i millionklassen?
"Vi fortæller ikke, hvor stort beløbet er. Det er en del af aftalen. Men Claus Hede Nielsen og Karin Hede Nielsen er glade for aftalen, og beløbet er af en sådan størrelse, at fonden også kan være tilfreds med forliget," siger Peter Sven Sørensen.
Tidligere har advokat for Karin og Claus Hede Nielsen, Finn C. Larsen, udtalt følgende til Børsen om erstatningskravets størrelse.
"Mit udgangspunkt er, at vi vil gøre et betydeligt krav gældende med tilbagevirkende kraft. Det bliver i millionstørrelsen," sagde Finn C. Larsen.
Fondens formand Peter Sven Sørensen oplyser, at fonden vil rette sig efter afgørelsen fra Civilstyrelsen i august i år. Fonden har vurderet, at det ikke vil tjene noget formål at forsøge at få afgørelsen ændret.
"Sagen er meget speciel, idet fonden i 42 år har uddelt penge udelukkende til almennyttige formål. Fremadrettet vil fonden uddele penge fortrinsvis til almennyttige formål som for eksempel forskning, lægevidenskab, kultur og studierejser - og nu også til familien," siger Peter Sven Sørensen.
I 2012 er det således Claus Hede Nielsen og Karin Hede Nielsen, der som familiemedlemmer får et beløb fra fonden. I 2013 vil andre medlemmer af familien blive begunstiget, og i fremtiden vil hele familien komme i betragtning til at få tildelt et beløb fra fonden, forklarer formanden.
Den bogførte egenkapital i Familien Hede Nielsens Fond var på ca. 240 mio. kr. ved udgangen af 2011.