Tre af dansk erhvervslivs lokomotiver er at finde i toppen af listen over virksomheder, hvor danske business-studerende drømmer om at arbejde – men førertrøjen blandt de tre skifter i år.
Den globale rådgivervirksomhed Universum har undersøgt besvarelser fra 11.650 studerende, hvor knap 2900 studerende er fra business- og økonomiuddannelser. Og når de skal pege i retningen af deres drømmearbejdsplads, så vender pilen mod Billund og legetøjskoncernen Lego, efterfulgt af Novo Nordisk på andenpladsen. Se hele listen i bunden af artiklen.