Biotekselskabet IO Biotech med knap seks år på bagen drømmer om at skabe et nyt dansk kræftselskab, der kan gøre Genmab kunsten efter.
Men jagten på et godt afkast kan friste ejerne til et salg af selskabet.
Tirsdag morgen har biotekselskabet lavet en foreløbig analyse af et forsøg med selskabets lægemiddelkandidat i lungekræft, IO102, og data ser så lovende ud, at topchefen og ejerne ser guld foran sig.
"Man kan forestille sig, at der er et nyt Genmab på vej. Det synes jeg er en fantastisk tanke," siger Mai-Britt Zocca, adm. direktør i IO Biotech.
Selskabet har ud over lungekræftprojektet ti andre projekter i pipelinen, og håbet for direktøren er, at selskabet kan lande en partneraftale, som kan være med til at finansiere fremdriften i resten af porteføljen.
"Først og fremmest overvejer vi en partner til lungestudiet, og det vil være fantastisk, hvis en forudbetaling fra en partneraftale kan finansiere udviklingen af de øvrige projekter i pipelinen, men der er flere muligheder i spil i øjeblikket," siger Mai-Britt Zocca, der erkender, at søgningen efter en partner, også kan ende med et salg af selskabet.
”Vores slagord i organisationen er, at vi er ustoppelige. Så vi kører ivrigt videre med vores kliniske udvikling, og det siger jeg kun fordi, at hvis der kommer en pose penge, der er stor nok, så ved man godt, hvor vinden vender hen,” siger Mai-Britt Zocca.
Finansiel logik bygger store selskaber
Men hvad kræver det, for at ejerne ikke lader sig friste, og IO Biotech får lov at køre videre som selvstændigt selskab, så der i Danmark er selskaber, der får en chance for at blive det næste Genmab?
”Den måde man bygger stærke selskaber på, er ved at fokusere på det finansielle, så det skal give finansiel mening at lade være med at sælge IO Biotech,” siger Søren Møller, ledende partner i Novo Seeds, der var med til at etablere selskabet i 2014.
Han fortæller, at ejerne nu står med flere muligheder for at bringe selskabet videre og øge det afkast. De kan enten selv investere mere i selskabet, eventuelt med nye investorer ombord. De kan finde en global partner til lungekræftprojektet, eller hvis der lander et tilbud, der frister, sælge selskabet.
"Biotekselskaber er altid til salg, så hvis nogen er interesseret i det, så vil vi altid gerne snakke, men vi vil rigtigt gerne finansiere selskabet fremover, når der er så gode data," siger Søren Møller.
Nogenlunde samme melding kommer fra de to øvrige ejere, Lundbeckfonden og Sunstone Life Science Ventures, der anerkender, at der er gode data, og at mulighederne nu er åbne.
Kæmpe marked
"Onkologi er et marked, som er stort og komplekst og ekstremt konkurrencepræget, så det er i høj grad noget med at smede, mens jernet er varmt," siger Christian Elling, ledende partner i Lundbeckfond Emerge.
”Det er logisk for selskabet at fortælle markedet om data nu, og så tager vi den derfra. Og det vil da være spændende, hvis der er nogle stærke partnere, der potentielt set kunne være bedre ejere af sådan et produkt, og få det bedre og hurtigere frem til patienterne,” uddyber han.
Markedet for ikke-småcellet lungekræft er på over 100 mia. kr., og domineret af Merck, som har førsteret til at byde på IO Biotechs lungekræftprojekt.
”Vi har allerede interesse rundt omkring fra andre større farmaselskaber, ud over Merck, som har first-look og kender flere data end andre kommer til,” siger Mai-Britt Zocca.
Ifølge Søren Møller vil det kræve en investering på 30-50 mio. euro (225-375 mio. kr.) at få selskabet videre til næste milepæl, hvor der potentielt kan være endnu mere værdi til ejerne, men samtidig skal det besluttes, hvor mange af de øvrige projekter, ejerne vil pøse penge i, for at skabe yderligere fremdrift og værdi.
Først aftale med endelige data
Ifølge Sunstone Life Science Venture skal ejerne i hvert fald berede sig på at finansiere selskabet, indtil de endelige data fra lungekræftstudiet er i hus.
"Hånden på hjertet, så er det kun foreløbige data, og enhver potentiel partner vil vente på endelige data, inden de vil skrive under på en aftale om globale rettigheder," siger Claus Andersson, partner i Sunstone Life Science Venture.
Han er dog ret optimistisk ift., at selskabet kan opnå en eller form for aftale, der bringer kræftprojekterne videre. Han forklarer, at det igangværende forsøg har været møntet på at finde argumenter for at stoppe studiet, og det argument er ikke fundet.
"De data, vi har fået, er så positive, at vi er mega optimistiske. Skal der lidt flere penge i, så kommer vi penge i selskabet. Det skal i hvert fald finansieres til vejs ende. Vi vil også gerne have store investorer med, og kommer der nogle og lægger et bud på selskabet, så vil vi afhængig af buddet ikke modsætte os, at det bliver solgt," siger Claus Andersson-
Siden stiftelsen i 2014 har investorerne indtil videre lagt godt 200 mio. kr. i IO Biotech.