ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Arla trækkes i retten af fem af sine egne ejere

Arla-topledelsen er i strid med nogle af sine egne ejere. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Arla-topledelsen er i strid med nogle af sine egne ejere. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mejerikoncernen Arla trækkes nu i retten af fem af sine egne ejere. Det skriver Landbrugsavisen.

Der er tale om, at fem medlemmer af Arlas repræsentantskab, som er andelsselskabets øverste organ, med støtte fra Landsforeningen Danske Mælkeproducenter stævner mejeriselskabet som led i en langtrukken intern strid. Den handler om hvor vidt Arla på bekostning af alle mere end 10.000 ejere i Danmark og flere andre nordeuropæiske lande giver særlige tillæg til gruppe af mælkeproducenter, der leverer særlige typer mælk.

Målet med stævningen er at få udleveret en række dokumenter, som skal give indsigt i baggrunden for Arla-topledelsens beslutninger.

Repræsentantskabsmedlem Bent Lund oplyser til Landbrugsavisen, at stævningen afleveres i dag. Herefter har Arla fire uger til at udlevere dokumenterne.

I den meget langstrakte sag truede mælkeproducenterne i efteråret med netop dette skridt. Nu ønsker de ikke at vente længere, selv om Arla for nylig har udleveret ét dokument – en forretningsorden – og har meddelt, at udlevering af de resterende dokumenter vil blive diskuteret på Arlas næste bestyrelsesmøde sidst i februar.

Arla har flere gange udtalt, at man mener at overholde både landets love og sine egne vedtægter.

Bestyrelsesmedlem i Arla og formand for det såkaldte area council i selskabets danske region Steen Nørgaard Madsen afviste således i Børsen for et lille år siden, da Landsforeningen Danske mælkeproducenter fremlagde et juridisk responsum i sagen, at der foregår forskelsbehandling af leverandørerne i Arla.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis