ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Apple vil have CO2-neutrale produkter og forsyningskæde i 2030

Arkivfoto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

Verdens største teknologivirksomhed vil nu gøre sit for at nedbringe CO2-forbruget og dermed gøre verden en smule grønnere.

Apple oplyser i enpressemeddelelse, at virksomheden har sat sig et mål om at blive CO2-neutral på tværs af alle forretningsaktiviteter, produktionsforsyningskæden og produkternes livscyklus i 2030.

“De opfindelser, der ligger bag vores miljøindsats, er ikke bare gode for kloden – de har hjulpet os med at gøre vores produkter mere energieffektive og anvende nye kilder til ren energi over hele verden. Klimatiltag kan være grundlaget for en ny æra af innovativt potentiale, jobskabelse og robust økonomisk vækst,” siger Apple-topchef Tim Cook i meddelelsen.

Planen består af en lang række initiativer. Blandt andet:

Virksomheden vil fortsat bruge 100 pct. vedvarende energi til dens driftsaktiviteter og sørge for, at hele forsyningskæden kommer over på “ren” energi.

Til BBCfortællerApple, at ethvert selskab, der ønsker at blive leverandør, skal forpligte sig til også at bruge 100 pct. vedvarende energi i deres produktion til Apple inden for ti år.

Over 70 af Apples leverandører forpligter sig allerede nu til at bruge 100 pct. vedvarende energi.

Apple vil lancere et af de største nye solfangeranlæg i Skandinavien.

Det er ikke kun Apple, der ønsker at hoppe med på den grønne bølge. Ifølge BBC har giganter som Microsoft, Nike og Mercedes-Benz også præsenteret ambitiøse planer for at nedbringe CO2-forbruget.

Kræver mere

Den internationale miljøorganisation Greenpeace er glad for Apples plan, men mener, at der skal yderligere tiltag til, hvis det skal blive mere grønt.

100

pct. CO2-neutralitet er Apples mål at opnå i 2030

“Jeg er glad for at se, at Apple har samarbejdet med leverandører for at finde den faktiske vedvarende energi, og at den ikke har været afhængig af løsninger med lav effekt som modregning eller vedvarende energikreditter,” siger Elizabeth Jardim, der er en af topfolkene i Greenpeace i USA, tilBBCog fortsætter:

“På nuværende tidspunkt har virksomheden matchet datacenterets energibehov med vedvarende energi og forpligtet sig til at gøre det samme for sin forsyningskæde. Men dette er ikke det samme som at afvikle brugen af fossilt brændsel helt.”

Ifølge Apple er den globale drift af virksomheden allerede i dag CO2-neutral.

En virksomhed kan opnå CO2-neutralitet på forskellige måder. Eksempelvis ved at fjerne et ton CO2 fra atmosfæren for hvert ton, som virksomheden producerer.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis