Ansatte hos SAS Ground Handling kan blokere for et salg af selskabet og dermed hele det skandinaviske flyselskabs redning.
Det skriver norske Finansavisen.
SAS løftede for nyligt sløret for et resultat for tredje kvartal på 492 mio. kr. og her blev det bekræftet, at en omfattende spareplan er på vej. Målet er at nedbringe omkostningerne med 2,6 mia. kr. og selskabet afslørede samtidig, at der arbejdes på frasalg, der også skal indbringe i omegnen af 2,6 mia. kr.
Blandt de frasalg, der er nævnt indtil videre, er Widerøe, Eurobonus-programmet og altså SAS Ground Handling. Men særligt sidstnævnte kan blive et problem, skriver den norske avis.
Frøs lønnen
I 2010 sagde de ansatte hos SAS Ground Handling i Norge nemlig ja til at fryse deres løn i to år, mod ikke at blive outsourcet.
Hvis SAS vælger at løbe fra denne aftale, kan de ansatte kræve det tilbage de gav afkald på i forhandlingerne for to år siden. Og det betyder en lønstigning på 25 pct.
"Hensigten i de tidligere forhandlinger var at redde SAS. Ellers var vi aldrig gået med til besparelserne," siger Asbjørn Wikestad fra Luftfartens Funktionærforening, der organiserer 2500 af de 5500 ansatte i selskabet, til Finansavisen.
Han forklarer videre, at han tager det for givet, at begge parter står ved vilkårerne i aftalen fra 2010 og siger, at det kan blive en "meget interessant faglig og juridisk diskussion", hvis det ikke er tilfældet.
Strejke er lammende
SAS Ground Handlings ansatte er blandt andet med til at checke passagerer ind og fylde flyet med bagage. Når de tidligere har strejket har det lammet SAS, og tidligere forsøg på at sælge SAS Ground Handling er da også kuldsejlet.
Børsen har tidligere beskrevet, at de danske fagforeninger bakker op om salget af SAS Ground Handling.
"Skulle det ske, at Ground Handling bliver solgt, er vi ikke bange for situationen. Vi skal nok få en ordentlig aftale med de nye ejere. Det ville ikke tjene noget formål at strejke, sådan som SAS' situation ser ud i dag," sagde Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup til Børsen.