Opdateret 13.54 efter en Uber-chauffør fik afvist sin sag, da han ikke mødte op i Østre Landsret“Hvad skulle incitamentet være til at køre rundt om natten og samle fulde folk op, hvis det ikke skulle være for at tjene penge?," spørger anklager Rikke Jensen i sine afsluttende bemærkninger i sagen mod en Uber-chauffør, som har anket sin dom fra byretten til Østre Landsret.
Nu kræver anklageren en bøde på 10.000 kr., 4000 kr. højere end byrettens bøde på 6000 kr. Derudover skal den tiltalte betale sagens omkostninger.
Den tiltalte er i to tilfælde blevet standset af politiet pga. mistanke om, at han kørte pirattaxi, og anklageren anser det for at være en skærpende omstændighed, at han fortsatte med at køre som Uber-chauffør, selvom han var sigtet.
De forhold, der gør sig gældende i sagen, er, at chaufføren hverken har tilladelse til at køre taxi, erhvervskørekort eller en bil, der lever op til de standarder, den danske taxilov kræver. Det vurderede Københavns Byret i juli.
Af oplysninger fra Skat fremgår det, at den tiltalte chauffør har kørt 319 ture gennem Uber og indberettet en indtægt på 36.592 kr.
Mangelfulde beviser?
Spørgsmålet er nu, om beviserne er klare nok. Det mener forsvareren ikke.
"Sagen er mangelfuld. Vi mangler adskillige oplysninger. Vi har på intet tidspunkt hørt Uber, til trods for at retten skal vurdere, om det forretningsgrundlag, Uber har, er med til at skabe en lovovertrædelse," argumenterer forsvarer Betina Hald Engmark.
"Man ved reelt ikke, om de to ture overhovedet har genereret et vederlag," pointerer hun.
Sagerne vurderes samlet
8. juli slog Københavns Byret fast, at Uber-chauffører kørte ulovlig taxikørsel i seks konkrete sager, og de tiltalte blev idømt bøder i størrelsesordenen 2000-6000 kr. Det er to af de domme, der i dag prøves i Østre Landsret, efter at de tiltalte har anket dommene med en påstand om frifindelse.
Kl. 13.00 skulle en anden af de seks chaufførers sag have været prøvet i Østre Landsret, men den tiltalte glemte at møde op, og det resulterede i, at landsretten efter anmodning fra anklager Rikke Jensen valgte at afvise sagen.
Det betyder, at byrettens dom er gældende i den pågældende sag. Landsretten regner med at komme med sin afgørelse af den første sag kl. 11.00 i morgen fredag.
På anklager Rikke Jensens bord ligger også de øvrige fire sager fra Københavns Byret, som hun skal videre med.
Virksomheden Uber er sigtet af Københavns politi for at medvirke til konkrete chaufførers lovovertrædelser, men om der bliver rejst tiltale afhænger ifølge senioranklager Rikke Jensen af de verserende sager, hvor landsretten skal tage stilling til, om chaufførerne skal dømmes for ulovlig taxikørsel.
Flere sager i kø til byretten
Siden byrettens dom i juli har anklagemyndigheden tiltalt yderligere 50 Uber-chauffører, og ifølge senioranklager Elisabeth Boserup ligger der yderligere en stor bunke af sager i kø.
De første fire sager er berammet til at begynde 6. december i byretten på Frederiksberg.