Da landbruget blev løftet ind i en industriel og international tankegang i årene omkring århundredskiftet, skete det i kraft af andelsbevægelsen. Men hvem var de mennesker, der gjorde det, og hvad var det, de kunne?
Gårdejer Anders Nielsen (1859-1928) er ukendt i dag, men han var den drivende kraft, og han var god til den disciplin, som vi i dag kalder eksekvering.
En “Landbrugets Tietgen” har erhvervshistorikeren Mads Mordhorst kaldt ham, en entreprenør inden for det organisatoriske felt.
Anders Nielsen var med til at oprette Jysk Andels Foderforening i 1898, Andelsudvalget, der varetog landbrugets lobbyisme, i 1899, Danske Mejeriers Smørmærkeforening i 1900, De Danske Mejeriers Fællesorganisation, nutidens Arla, i 1912, Andelsbanken i 1914 og Landbrugsraadet i 1919. Og meget mere.
Alle disse initiativer hvilede på idéen om at være organiseret i et netværk, så man kunne klare sig over for monopollignende modparter.
“Naar vi møder enkeltvis, regnes vi for Ingenting, naar vi møder i Flok og Samling, er vi en Magt,” udtalte Anders Nielsen i 1916, her med det lokalhistoriske verstermolle-virtuelt.dk som kilde.
Anders Nielsen var ikke specielt kreativ, og det var så vidt vides ikke ham, der tog initiativet til de mange fællesskaber, men når først idéen var undfanget, var det ham, der mobiliserede den nødvendige tilslutning.
“Anders Nielsen eksekverede effektivt og i et højt tempo
Anders Nielsen eksekverede effektivt og i et højt tempo, også når det kostede personlig popularitet. Hvis han levede i dag, ville han formentlig trives fint med at holde sammen på genstridige landmænd i baglandet hos Arla eller Danish Crown.
I modsætning til vennen Severin Jørgensen (1842-1926), der gav brugsforeningerne det afgørende skub fremad – omtalt i torsdags – havde Anders Nielsen ikke et overordnet ædelt formål om at skabe et folkeligt fællesskab. Han tænkte kommercielt. Han ønskede ganske vist også at styrke et fællesskab, og han var også kritisk over for kapitalismen, men han arbejdede for et erhvervs kommercielle indflydelse.
“Under danske forhold kan man fastslaa, at Andelsbevægelsen er en ren og skær økonomisk Sag, der alene maales og bedømmes efter den pekuniære Gevinst, den bringer alle Deltagere”, skrev han i 1910.
Takket været Anders Nielsen og hans evne til at eksekvere beslutninger, lykkedes det at skabe fundamentet for andelsbevægelsen.
De små og store foreninger blev organiseret i et netværk, som efterhånden gav landbrugets kommercielle virksomheder en platform, som endnu hundrede år senere er intakt.
Læs i morgen: Sådan fik A.P. Møller sit gennembrud i 1920'erne.
