ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytikere splittede om kursretning efter blandet regnskab fra Novozymes

Novozymes leverede et regnskab for tredje kvartal, der ikke bød på de store overraskelser. Derfor vil aktien sandsynligvis heller ikke vise de store tegn på, at aktionærerne enten straffer eller belønner virksomheden.

Dog er der uenighed, om aktien vil vokse eller falde.

”Regnskabet flugter meget tæt på det ventede. Lidt to modsatrettede effekter. Løfter forventning til indtjening dæmper forventning marginalt til omsætningsudviklingen. Jeg vil tro, at aktien kan stige en lille smule på det her regnskab, fordi de vokser i nogle forretningsområder, der gerne skulle vise vækst,” siger Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank.
Virksomheder
Novozymes venter nu at lande i den lave ende af målsætningen for væksten i 2018 - opjusterer på bundlinjen
Bioenergi og landbrug og foder viste vækst på henholdsvis 15 og 10 pct. Kerneområdet vaskemiddel får vist at væksten er lidt på vej op i tempo med en stigning for tredje kvartal på 2 pct., hvilket er en smule højere end tidligere kvartaler.

”Jeg forventer et lille dyk nedad i aktien. Der er ingen katastrofer i det her regnskab. Men de indikerer, at deres vækst ligger i den lave ende, så det tyder ikke på vækstmomentum i fjerde kvartal. Det, vi leder efter hos Novozymes, er det her ændrede vækstmomentum, og det får vi bare ikke endnu,” siger Michael Friis Jørgensen, chef aktieanalytiker i Alm Brand.

Novozymes opjusterede deres forventninger til væksten for årets resultat i 2018 fra 0 pct. til 1-3 pct. Desuden kom virksomheden med en melding om, at den organiske vækst for hele året vil ligge i den lave ende af det tidligere udmeldte interval på 4-6 pct. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis