Europæiske luftfartsselskaber, herunder SAS, vil blive ramt på deres Asien-trafik, hvis russerne gør alvor af deres trussel og lukker sibirisk luftrum som modsvar til EU-sanktioner.
Efter at EU-sanktioner forhindrede lanceringen af russiske Aeroflots nye lavprisselskab, overvejer Rusland at forbyde europæiske fly at flyve over Sibirien til og fra Asien.
Konsekvenser for SAS
Senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen er ikke i tvivl om, at det vil have en række konsekvenser for SAS, hvis Putin gør alvor af sine trusler:
”For SAS kommer det til at betyde store forstyrrelser. Særligt på ruterne Tokyo, Beijing og Shanghai vil SAS blive berørt. Jeg vurderer, at omdirigering af flyene uden om sibirisk luftrum i nogle tilfælde vil koste op til tre timers ekstra flyvetid. Det betyder større brændstofomkostninger, men særligt et stramt tilrettelagt ruteprogram vil opleve store forstyrrelser,” vurderer Jacob Pedersen.
Senioranalytikeren peger på, at længere flyvetid vil betyde, at SAS kan blive nødt til at sætte flere piloter og øvrigt personale på flyvningerne. En anden mulig konsekvens er, at SAS må skære ned på frekvenserne eller indleje nye fly på ruterne.
Truslerne skal tages alvorligt
Når russerne endnu engang rasler med sanktions-sablen, bør man ifølge Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg og nu virksomhedsrådgiver, tage truslen alvorligt.
”Vi har set, at russerne ikke er sene til at følge op på deres trusler, og derfor bør man tage det alvorligt. Den her eskalationsfase er en meget taktisk manøvre med konstante træk og modtræk. Man prøver hele tiden at se på, hvor man kan få et slag ind henne,” siger Jens Worning.
Et andet forhold, der hurtigt kan få truslen til at blive til virkelighed er, at Putin kan reagere meget hurtigt i forhold til EU, hvor 28 ledere skal blive enige om nye sanktioner mod Rusland. De har alle deres egne nationale dagsordener, som de er nødt til at forholde sig til, fortæller Jens Worning.
Vil koste SAS millioner
Jacob Pedersen fra Sydbank påpeger, at et overflyvningsforbud ikke er noget, der vil kræve at blive nævnt i en kommende regnskabsberetning fra SAS, idet langdistance-flyvninger står for omkring 20 pct. af SAS’ indtægter.
Jacob Pedersen vurderer, at den asiatiske trafik fylder omkring 5-6 pct. af SAS samlede regnskab. Ifølge analytikeren vil det koste SAS et mindre millionbeløb, hvis flyveforbuddet bliver en realitet.
”Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det koste på bundlinjen for SAS, siger Jacob Pedersen.
SAS afventer
Hos SAS oplever man, at det primært er medierne, der puster liv i truslen. SAS har ikke modtaget oplysninger fra nogle officielle kilder, der giver årsag til en ændret praksis nu og her.
”Vi følger situationen. Der foreligger ikke nogen officiel udmelding, der betyder, at vi ser grund til at reagere lige nu. Det er primært i medierne, at den her historie udfolder sig. Vi følger intenst og interesseret med og afventer, siger presseansvarlig i SAS, Tormod Sandstø.