Der er stort set kun positiv læsning i Genmabs nye årsregnskab.
Sådan lyder det fra Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.
Jeg er ret positiv og overrasket over toplince-guidance. Også med Darxalex- det er positivt, at de guider 3 mia. kr. Der var lidt usikkerhed i markedet, om de ville guide helt der op, og det gør de, og så samtidig indregner de en stor del milepælebetalinger," siger han og fortsætter:
"Og så er jeg overrasket over, hvor mange omkostninger der er til forskning og udvikling i 2019. Det er rigtig mange penge, det er stort set alle royalty-indtægter fra 2019, man hælder i forskning og udvikling."
Slår forventningerne
Genmab omsatte i det forgangne år for 3,025 mia. kr., hvilket er knap 100 mio. kr. højere end analytikernes forventninger. Driftsindtjeningen (ebit) på 1,38 mia. kr. var fuldstændig på niveau med markedets estimat, mens overskuddet på 1,4 mia. kr. var 171 mio. kr. bedre end ventet.
Genmabs indtjeningsmaskine, Darzalex, skæppede i kassen i det forgangne år. Her modtog Genmab royalties for 1,7 mia. kr. I 2019 forventer Genmab at modtage royalties for midlet, der bruges til behandling af rygmarvskræft, for 2,68 mia. kr. Det er skuffende opholdt mod analytikernes forventning på 2,82 mia. kr.
På guidance-siden overrasker biotekfirmaet også positivt. I indeværende år regner Genmab med at løfte toplinjen til 4,6 mia. kr. (est: 3,8 mia. kr.) og en ebit på 2 mia. kr. (est: 1,8 mia. kr.)
"En stor del af fokus i regnskabet var 2019-forventningerne. Der guider de markedssalg på Darzalex på 3 mia. dollar, hvilket er på linje med det, jeg havde troet, men måske er en lille smule højere end markedet. Det synes jeg er rigtig positivt, at de er i stand til, trods en halvsløj afslutning på 2018," lyder det fra Søren Løntoft Hansen.
Genmab-aktien har fået en stram start på det nye år med et fald på over 5 pct.