Det skandinaviske flyselskab SAS er i trafikmæssig stilstand i et benhårdt konkurrencepræget marked.
Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen, efter at SAS torsdag har offentliggjort trafiktallene for januar.
Trafiktallene steg godt nok 0,8 pct., målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK), i forhold til januar sidste år, men her havde Sydbank ventet en vækst på 2 pct. Sydbank havde derudover ventet et fald på 3 pct. i den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, men her var faldet mere end dobbelt så stort som ventet og lød på 6,9 pct.
"SAS oplever stilstand i aktivitetsniveauet, der er pres på priserne, og det er svære at fylde flyene op. Det er nok den sværeste cocktail at være oppe imod som flyselskab," siger senioranalytiker i Sydbank.
Sammenholdt med Jacob Pedersens forventninger udgør afvigelsen i forhold til de faktiske tal et trecifret millionbeløb, som SAS nu mangler på toplinjen.
- Over en bred kam er tallene dårligere end mine forventninger. Yield og RASK (indtjening per fløjet sædekilomter) udvikler sig negativt. Den negative udvikling er langt værre end den mulige forbedring, som jeg tror, at SAS kan hente på deres enhedsomkostninger, siger Jacob Pedersen og fortsætter:
- Hvis priserne falder fremadrettet, skal SAS kunne sænke sine enhedsomkostninger, og det er nok også muligt til en vis grad, men ikke på det niveau, som faldet udgør, vurderer Jacob Pedersen.
Senioranalytikeren vurderer endvidere, at torsdagens trafiktal tyder på, at SAS fremgang i indtjeningen i indeværende regnskabsår, møder modstand i et udfordrende marked.
- Den indtjeningsfremgang, som har set så logisk ud i dette regnskabsår, bliver meget kraftigt udfordret i det markedsmiljø, som SAS flyver i i øjeblikket. Det, SAS selv kan gøre, er at arbejde med omkostningsprogrammet, siger Jacob Pedersen.
SAS-aktien stiger torsdag middag 0,7 pct. til kurs 14,8.
/ritzau/FINANS