Med fornyet håb om succes har Zealand Pharma fået 20 mio. euro (150 mio. kr.) i kassen af potentielt 365 mio. euro fra partneren Boehringer Ingelheim, der med et nyt lægemiddelhåb skal tage kampen op mod giganter som Novo Nordisk og Eli Lilly inden for diabetes og fedme.
"Selskabet har brugt lang tid, da det i princippet var et samarbejde, der blev indledt i det første år efter børsnoteringen af Zealand Pharma i sin tid med ZP2929, som det hed dengang. Langt om længe er vi nu på vej i fase 2. Det må indikere, at nu har man nået et niveau, hvor det er kommercielt attraktivt. Der er ingen tvivl om, at hvis data viser det ønskede, så er det en klar blockbuster-kandidat," siger Thomas Bowers, biotekanalytiker i Danske Bank.
Der er tale om lægemiddelkandidaten BI 456906, der flyttes fra første fase ind i anden fase af de i alt tre faser, der findes i udviklingen af nye lægemidler. Lægemidlet baseres på et hormon i mave-tarm-systemet, der er kritisk for de metaboliske funktioner.
Det er udelukkende Boehringer Ingelheim, der står for udviklingen af lægemidlet, ligesom det også er den tyske medicinalkoncern, der vil stå for salget, så Zealand Pharma kan blot læne sig tilbage og vente på, at alle milepæle udløser penge i kassen, og desuden vil et potentielt salg give en høj etcifret til lav tocifret royaltyprocent.
Spørgsmålet er om midlet så kan vise resultater, der måler sig med de rivaler inden for fedmebehandling, som er undervejs fra Novo Nordisk og Eli Lilly?
"Hvis Boehringer Ingelheim har besluttet at videreudvikle dette produkt, og med den milepæl, det udløser, så viser det, at de har set en god tolerabilitet og tidlige tegn på effekt. Jeg tror, at på det grundlag har de besluttet at gå videre. For os er det et meget godt tegn," siger Emmanuel Dulac, adm. direktør i Zealand Pharma
Novo Nordisk vil næste år komme med resultater i fedme med en variant af lægemidlet Ozempic, ligesom amerikanske Eli Lilly også har et lægemiddel på vej med lovende resultater i fedme. Målet for de to lægemidler er at vise vægttab i størrelsesordenen 15 pct.

Aktie: Zealand Pharma