Biotekselskabet Orphazyme ligger og roder med en aktiekurs under niveauet, som selskabet blev børsnoteret på i 2017, og aktionærerne skal nok ikke vente de store spring førend der kommer mere sikkerhed om kapitalsituationen.
“Aktien er lidt låst fast i øjeblikket, fordi aktiemarkedet venter på en afklaring om, hvordan Orphazymes skal finansieres over de næste 12-24 måneder,” siger Thomas Bowers, biotekanalytiker i Danske Bank.
Selskabet optog sidst i august et lån på 9 mio. euro (67 mio. kr.), men det strækker ikke så langt, når selskabet i øjeblikket kører med driftstab på 315-345 mio. kr. og regner med, at pengekassen ved udgangen af året har 100 mio. kr. til rådighed
Hvad er der brug for af penge?
“Jeg vil gerne have, at der er en buffer, så selskabet har 200-300 mio. kr. ud over det der ventes ved årets udgang. Der sker typisk det, at hvis selskabet har penge til mindre end to års drift, så begynder det at sætte sig i aktiekursen,” forklarer Thomas Bowers.
Flere udgifter end oprindeligt ventet
Lægemidlet Arimoclomol er fundamentet i selskabet, og det undersøges i fire forskellige sjældne sygdomme, hvor selskabet i forbindelse med børsnoteringen rejste kapital nok til at udvikle lægemidlet frem til en eventuel godkendelse i de fire sygdomme, men succes undervejs i en af de sjældne sygdomme har krævet flere udgifter end oprindeligt ventet.
“Der er ikke fordi, at studierne der er blevet dyrere i forhold til forudsætningerne, vi havde ved børsnoteringen. Der er bare kommet nogle muligheder, vi er begyndt at investere i, og det er primært at få registreringsansøgningen ind,” siger Anders Vadsholt, finansdirektør i Orphazyme, der siger, at ansøgningen vil koste selskabet 70-80 mio. kr. i omkostninger.
Han føler ikke, at selskabet står med ryggen mod muren, for der er rigeligt med muligheder til at finde kapital til selskabet, selv om aktiemarkedet ikke ser så spændende ud lige i øjeblikket.
“Den nuværende børskurs er retvisende, men i forhold til hvor den kunne være, så er den ret lav. Lånet blev taget, fordi det begrænser udvandingen for de eksisterende aktionærer,” siger Anders Vadsholt.
Han forklarer, at når selskabets nye topchef Kim Stratton overtager stillingen fra Anders Hinsby i begyndelsen af oktober, vil selskabet lægge planer om finansieringen af selskabet og kort derefter kunne melde bredt ud til aktiemarkedet.
Overvejer flere lån
Han fortæller, at selskabet i den forbindelse både overvejer andre lånemuligheder samt en mindre aktieudvidelse.
“Det er en kalkuleret situation, og vi kunne have rejst penge tidligere, men med Kim Stratton på vej ind som topchef, så er det passende, at hun er med ind over den finansielle strategi,” siger Anders Vadsholt.
I Danske Bank er Thomas Bowers heller ikke nervøs for selskabets muligheder i forhold til at rejse yderligere kapital.
De nuværende penge, inklusive det nye lån, strækker indtil andet kvartal af 2020, og selskabet står desuden til at kunne opnå en voucher fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), hvis lægemidlet Arimoclomol godkendes i den sjældne sygdom Niemann Pick Type C.
“Voucheren vil kunne give et kapitalgrundlag, der sikrer selskabet frem til det selv kan begynde at skabe en indtægt fra produktsalg,” siger Thomas Bowers med henvisning til at sådanne typisk handles til beløb i omegnen af 100 mio. dollar.
Voucheren halverer myndighedsbehandlingen hos FDA og er attraktive investeringsobjekter for de allerstørste medicinalselskaber. For at modtage en voucher skal du udvikle lægemidler til sjældne sygdomme rettet mod børn.
Succes kan sprede sig
Sygdommen Niemann Pick Type-C er en stofskiftesygdom, der blot rammer 1000-2000 personer, og ligger i kategorien af det man kalder lysosomale sygdomme, som der findes omtrent 50 af.
“Har du et lægemiddel, der virker i NPC, er der formentligt et positivt spillover til mange af de andre lysosomale sygdomme,” siger Thomas Bowers.
Værdien af et lægemiddel af den type, der er målrettet meget små populationer er svære at regne ud, men ifølge analytikeren har oplevelsen typisk været, at jo færre, der lider af sygdommen, jo højere bliver prisen for et lægemiddel, der kan behandle sygdommen.
“Når vi i første halvdel af 2021 får resultater fra de afgørende studier inden for to neuromuskulære sygdomme, udvides patientpopulationen til 50-100.000 patienter for det samme produkt, der anvendes til Niemann pcik Type C, så man går fra en niche til noget potentielt meget stort på kort tid,” siger Anders Vadsholt.
Den største af de neuromuskulære sygdomme, lægemidlet undersøges i, er sklerosesygdommen ALS.
“Aktien er lidt låst fast i øjeblikket, fordi aktiemarkedet venter på en afklaring om, hvordan Orphazymes skal finansieres over de næste 12-24 måneder,” siger Thomas Bowers, biotekanalytiker i Danske Bank.
Selskabet optog sidst i august et lån på 9 mio. euro (67 mio. kr.), men det strækker ikke så langt, når selskabet i øjeblikket kører med driftstab på 315-345 mio. kr. og regner med, at pengekassen ved udgangen af året har 100 mio. kr. til rådighed
Hvad er der brug for af penge?
“Jeg vil gerne have, at der er en buffer, så selskabet har 200-300 mio. kr. ud over det der ventes ved årets udgang. Der sker typisk det, at hvis selskabet har penge til mindre end to års drift, så begynder det at sætte sig i aktiekursen,” forklarer Thomas Bowers.
Flere udgifter end oprindeligt ventet
Lægemidlet Arimoclomol er fundamentet i selskabet, og det undersøges i fire forskellige sjældne sygdomme, hvor selskabet i forbindelse med børsnoteringen rejste kapital nok til at udvikle lægemidlet frem til en eventuel godkendelse i de fire sygdomme, men succes undervejs i en af de sjældne sygdomme har krævet flere udgifter end oprindeligt ventet.
“Der er ikke fordi, at studierne der er blevet dyrere i forhold til forudsætningerne, vi havde ved børsnoteringen. Der er bare kommet nogle muligheder, vi er begyndt at investere i, og det er primært at få registreringsansøgningen ind,” siger Anders Vadsholt, finansdirektør i Orphazyme, der siger, at ansøgningen vil koste selskabet 70-80 mio. kr. i omkostninger.
Han føler ikke, at selskabet står med ryggen mod muren, for der er rigeligt med muligheder til at finde kapital til selskabet, selv om aktiemarkedet ikke ser så spændende ud lige i øjeblikket.
“Den nuværende børskurs er retvisende, men i forhold til hvor den kunne være, så er den ret lav. Lånet blev taget, fordi det begrænser udvandingen for de eksisterende aktionærer,” siger Anders Vadsholt.
Han forklarer, at når selskabets nye topchef Kim Stratton overtager stillingen fra Anders Hinsby i begyndelsen af oktober, vil selskabet lægge planer om finansieringen af selskabet og kort derefter kunne melde bredt ud til aktiemarkedet.
Overvejer flere lån
Han fortæller, at selskabet i den forbindelse både overvejer andre lånemuligheder samt en mindre aktieudvidelse.
“Det er en kalkuleret situation, og vi kunne have rejst penge tidligere, men med Kim Stratton på vej ind som topchef, så er det passende, at hun er med ind over den finansielle strategi,” siger Anders Vadsholt.
I Danske Bank er Thomas Bowers heller ikke nervøs for selskabets muligheder i forhold til at rejse yderligere kapital.
De nuværende penge, inklusive det nye lån, strækker indtil andet kvartal af 2020, og selskabet står desuden til at kunne opnå en voucher fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), hvis lægemidlet Arimoclomol godkendes i den sjældne sygdom Niemann Pick Type C.
“Voucheren vil kunne give et kapitalgrundlag, der sikrer selskabet frem til det selv kan begynde at skabe en indtægt fra produktsalg,” siger Thomas Bowers med henvisning til at sådanne typisk handles til beløb i omegnen af 100 mio. dollar.
Voucheren halverer myndighedsbehandlingen hos FDA og er attraktive investeringsobjekter for de allerstørste medicinalselskaber. For at modtage en voucher skal du udvikle lægemidler til sjældne sygdomme rettet mod børn.
Succes kan sprede sig
Sygdommen Niemann Pick Type-C er en stofskiftesygdom, der blot rammer 1000-2000 personer, og ligger i kategorien af det man kalder lysosomale sygdomme, som der findes omtrent 50 af.
“Har du et lægemiddel, der virker i NPC, er der formentligt et positivt spillover til mange af de andre lysosomale sygdomme,” siger Thomas Bowers.
Værdien af et lægemiddel af den type, der er målrettet meget små populationer er svære at regne ud, men ifølge analytikeren har oplevelsen typisk været, at jo færre, der lider af sygdommen, jo højere bliver prisen for et lægemiddel, der kan behandle sygdommen.
“Når vi i første halvdel af 2021 får resultater fra de afgørende studier inden for to neuromuskulære sygdomme, udvides patientpopulationen til 50-100.000 patienter for det samme produkt, der anvendes til Niemann pcik Type C, så man går fra en niche til noget potentielt meget stort på kort tid,” siger Anders Vadsholt.
Den største af de neuromuskulære sygdomme, lægemidlet undersøges i, er sklerosesygdommen ALS.
