Nyheden om at Maersk Line køber verdens syvende største rederi, Hamburg Süd, bliver positivt modtaget hos chefaktieanalytiker i Alm. Brand, Michael Friis Jørgensen.
"Hamburg Süd passer rigtig godt til Maersk Line. Det er en mindre spiller, som er rigtig stærke på nogle enkelte ruter, f.eks. sejler de meget i Sydamerika, så de komplimenterer dem rigtig godt," siger han.
Med købet af Hamburg Süd øger Maersk Line sin andel af den globale kapacitet til 18,6 pct. fra de nuværende 15,7 pct.
Det betyder, at Maersk Line får en samlet kapacitet på ialt 3,86 mio. containere.
"Jeg synes, det virker til at være et godt træk fra Maersk Lines side. Folk har været nervøse for, om Maersk kunne deltage i konsolideringen, og det er fordi, man skal finde noget, der passer godt sammen, og det tror jeg, man har fundet i Hamburg Süd," siger Michael Friis Jørgensen.
Shippingbranchen har de seneste år været præget af overkapacitet og faldende fragtrater, hvorfor rederierne i stigende grad har konsolideret sig.
"Det indikerer, at konsolideringen fortsætter, fordi der simpelthen er alt for mange spillere i markedet, som er trægt voksende, og der er ikke rigtig tegn på, at væksten kommer tilbage. Det her er noget, der kan stabilisere indtjeningen i branchen," siger han.
Skrækhistorien vil ikke gentage sig
I 2005 opkøbte Maersk Line konkurrenten P&O Nedlloyd for astronomiske 44,5 mia. kr. for at øge deres position som verdens største rederi, men de har siden haft svært ved at tjene investeringen hjem igen.
"Maersk Line har haft svært ved at integrere P&O Nedlloyd i virksomheden, og det har givet en masse problemer, fordi det var to næsten lige store spillere, som man lagde sammen, siger Michael Friis Jørgensen.
Chefaktieanalytikeren tror ikke, at den historie vil gentage sig, når Hamburg Süd skal lægges sammen med Maersk Line.
"Det er nemmere at integrere Hamburg Süd i Maersk Line, fordi det er en lille spiller ifht. dem, så det virker til at være et strategisk godt træk fra Maersk Lines side," siger han.