ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytiker efter opjustering fra B&O: Nedjusteringerne tid er forbi

Arkivfoto: Henning Bagger/STF/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Henning Bagger/STF/Ritzau Scanpix

Bang & Olufsen kom tirsdag aften med en tidlig julegave til dets aktionærer i form af en opjustering af de finansielle forventninger for 2020/21.

Og Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, hilser det velkomment, at B&O ikke gentog de seneste to år nedjusteringer “i forbindelse med deres særlige fornemmelser for julehilsner”:

– Efter fem på hinanden følgende nedjusteringer med “start” ved juletid 2018, er nedjusteringernes tid nu forbi for B&O, konstaterer Per Hansen.

Han påpeger, at opjusteringen skyldes en økonomisk trimning, en refokusering af strategien, og et lavt udgangspunkt.

– Aktiekursen er sprintet afsted og i forvejen, men mon ikke der stadig vil være en god kurseffekt når dagens meddelelse onsdag skal omsættes til kursudvikling, lyder det fra investeringsøkonomen.

En aktie i B&O steg tirsdag med 3,6 pct. til 26,32 kr. Aktien er steget med 68,5 pct. i år.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis