Den danske bryggerikæmpe Carlsberg leverede i første kvartal 2019 en omsætning på 13,8 mia. kr. mod et forventet niveau på 13,4 mia. kr.
På den brede linje rammer Carlsberg over analytikernes forventninger og viser fremgang på næsten samtlige markeder, samt stigende salg på specialøl og alkoholfrie produkter.
Men man skal tage resultaterne i første kvartal med et gran salt i forhold til, hvad resten af året kan byde på, lyder det fra analytiker i ABG Sundal Collier Michael Rasmussen.
“Første kvartal er et ekstremt lille kvartal på hele året. Når man kigger ind i andet og tredje kvartal, er det her, du har det rigtig gode vejr fra sidste år, du skal vokse oven på. Så det siger ikke så meget mere, end at de fik en god start på året, men det er nu det bliver rigtig svært,” siger han.
Han forventer stadig, at aktiekursen vil få et nøk opad.
“Jeg maner lidt til forsigtighed, netop fordi de nu går ind i en sværere periode. Men jeg Jeg regner med, at estimaterne skal op en 2-3 pct, og aktien skal op med en 2-3 pct., på trods af, at den har været relativt stærkt,” siger analytikeren.
Kina trækker læsset
Carlsberg har i første kvartal 2019 hentet markedsandele på de fleste af sine markeder, men især Asien tegner sig som en gylden region, hvor Carlsbergs omsætning er steget med 15,3 pct.
“Det er en god start på året, drevet af Asien. I den sammenhæng skal man huske, at de bruger rigtig mange markedsføringspenge, så det har altså også en omkostning,” fortæller Michael Rasmussen.
Pris/mikset, der viser, hvor meget Carlsberg tjener pr. solgt enhed, er samlet steget med 5 pct. i Asien i årets første kvartal.
Priskrig i Østeuropa
Kun i Østeuropa rammer Carlsberg under forventningerne, hvor den samlede salgsvolumen falder med 2,4 pct.
“Som jeg ser det, er det primært drevet af Rusland, hvor der er lidt øget priskonkurrence. Det vil sige at konkurrenterne ikke har fulgt Carlsbergs prisstigninger,” forklarer Michael Rasmussen, der understreger, at det er en atypisk situation på markedet.
“Det er lang tid siden, jeg har set så lang en forsinkelse, som vi ser nu. Nu er der stadig ikke sket noget i forhold til de prisstigninger vi så i fjerde kvartal,” siger ABG Sundal Colliers analytiker.
En af grundene til den mere markante priskonkurrence kan være sammenlægningen af to store spillere på det russiske marked, der nu begynder at spille op til Carlsberg, peger analytikeren på.
“Efes og AB Inbev er slået sammen, så de er lige pludselig blevet en ret markant konkurrent, der er næsten ligeså store som Carlsberg. Så de har fået en lidt mere ligeværdig modspiller, der virker til at være blevet mere aggressiv på priserne,” siger Michael Rasmussen.

Aktie: Carlsberg B