Når selskaber som Carlsberg og Novo Nordisk holder de langsigtede finansielle målsætninger internt og i stedet kommunikerer blødere ambitioner til aktiemarkedet, er der formentlig tale om en tendens, der vil sprede sig i de kommende år.Topledelserne risikerer i stigende grad søgsmål imod sig, hvis skøn om fremtiden ikke holder stik, og med øget fokus fra investorside på ESG (miljø, sociale forhold og selskabsledelse), aflønning og risikoplanlægning, har virksomhederne en mulighed for at ændre kommunikationen til aktiemarkedet til lidt blødere ambitioner.