Jesper Kongskov, virksomhedsredaktørDer er grund til et anerkendende nik til Danfoss' topchef Kim Fausing for megaopkøbet af Eatons hydraulikforretning, som med ét slag øger Danfoss' omsætning med godt 30 pct. til ca. 62 mia. kr. Dermed hopper Danfoss op på listen over Danmarks største virksomheder - fra nummer 15 til nummer ni, hvor den matcher Carlsberg målt på omsætning. Ganske imponerende af en virksomhed, der for 15 år siden omsatte for mere beskedne 16 mia. kr.