Det er opsigtsvækkende, at Carlsberg efter ti år tilsyneladende endelig har fået styr på og stabiliseret den engang så vigtige russiske forretning. Kort tid efter, at Carlsberg havde overtaget halvdelen af Scottish and Newcastle i 2008, hvilket sikrede det fulde ejerskab af Ruslands største bryggeri Baltika, blev års ubrudt og hidsig vækst i Rusland afløst af markedsfald og nye afgifter, som pressede Carlsbergs indtjening markant tilbage.
Det var ikke lige planen. “Russiske tømmermænd”, skrev medierne igen og igen om årene, der fulgte efter opkøbet, der med ca. 57 mia. kr. stadig står som det største danske opkøb i udlandet nogensinde.
Derfor er vendingen i Rusland som den nye mand i spidsen for Baltika, danske Lars Lehmann, står bag, værd at bemærke. Desværre kommer vendingen så sent, at det for Carlsberg-gruppen ikke længere har samme betydning, som hvis det var sket i starten af 2010’erne. Men men men. Der tjenes stadig mange penge. Godt 20 pct. af driftsindtjeningen i hele gruppen kommer fra den østeuropæiske division, hvor Rusland er klart største marked. Derfor er en stabilisering og bedring bestemt ikke ligegyldig.
Udviklingen i Rusland er samtidig et billede på det finansielle turnaround, som hele Carlsberg har været gennem de seneste tre-fire år under ledelse af topchef Cees ’t Hart. Når selv Rusland er i bedring, så går det okay.
Det kan give Carlsberg modet til at slå til, når den amerikanske konkurrent Molson Coors som ventet sætter sin centraleuropæiske forretning, der bl.a. rummer det tjekkiske ølmærke Staropramen, til salg. I sommer kom det frem, at Molson Coors har hyret Bank of America til en såkaldt strategisk gennemgang. Det er bank-lingo for “hvad skal vi sælge”.
Det danske bryggeri har igen den finansielle styrke til et nyt, stort milliardopkøb. Og nu har Carlsberg inddelt sine markeder internt, så den europæiske del af Molson Coors kan kobles direkte på.
Spørgsmålet er dog, om de russiske spor skræmmer. Tør Carlsberg gå i offensiven i Centraleuropa, hvis muligheden byder sig?
