Er der ét emne, der kan få forargelsen om erhvervslivet op i det røde helt, er det eksorbitante bonusprogrammer til ansatte direktører. Det er velkendt, at Nets’ bonusprogram med potentiel milliardgevinst til topdirektør Bo Nilsson har skabt en forargelse, som oven i købet var for meget for den danske kapitalkonge Christian Frigast.
Som formand for kapitalfondenes forening, DVCA, udsendte han i maj en usædvanlig pressemeddelelse, hvor han anbefalede, at Nets genovervejede det gyldne aktieprogram. Han mente, at programmet udfordrede “sammenhængskraften herhjemme”.
Pointen var imidlertid ikke, at ordningerne skulle afskaffes. Det er derimod vigtigt for investorer, at ledelser tilbydes at kunne investere egne penge via aktieprogrammer. Ordningerne må blot ikke stikke af.
Men hvornår stikker et bonusprogram af? Det er et spørgsmål, som ingen har kunnet givet et kvalificeret bud på. Må en direktør tjene en milliard, en halv milliard, et trecifret eller tocifret millionbeløb eller en årsløn. Umiddelbart virker beløb, der sikrer en direktørs familie flere generationer frem i tiden, absurd.
Lyt til Skole
Mens vi diskuterer grænsen for bonusprogrammer, er det værd at dykke ned i konkrete eksempler og lytte til argumenterne bag.
Adm. direktør Lene Skole fra Lundbeckfonden har denne uge taget os med ind i de konkrete overvejelser og begrundelser for en lukrativ lønpakke.
Lundbeckfonden og Novo Holdings er storaktionærer i biotekselskabet Veloxis. Ifølge erhvervsmediet Finans.dk har den adm. direktør Craig Collard en samlet lønpakke, der i øjeblikket ligger til at give ham 200 mio. kr. før skat. Lene Skole anerkender, at det er mange penge, men siger samtidig, at ansættelsen af Craig Collard kom i en periode, hvor det var “knald eller fald” for selskabet.
“Craig Collard kom til selskabet, hvor det helt ærligt så kritisk ud, og hvor det var svært at se, hvad den enkle og direkte vej til succes var. Hvis der overhovedet var nogen,” sagde hun til Finans.dk.
Craig Collard var en direktør, der ville kunne finde andre vellønnede og mere sikre job, men valgte at tage chancen i et selskab, han kunne investere i og modne. Det har Collard tidligere gjort med succes, og ifølge Lene Skole var han et større navn end selskabet.
For Skole var det en beslutning, hvor hensynet til selskabet vægtede højere end den mulige forargelse over den medfølgende lønpakke.
Ofte er den nemme løsning at trække forargelseskortet, men uanset, hvor man står i diskussionen om den naturlige grænse for lønpakkernes størrelse, er en knivskarp åbenhed om begrundelserne bag lønpakker en gevinst for debatten om sammenhængskraften. Den har Lene Skole bidraget til. Den oversete lære, Nets og andre med fordel kan tage ved lære af.
Som formand for kapitalfondenes forening, DVCA, udsendte han i maj en usædvanlig pressemeddelelse, hvor han anbefalede, at Nets genovervejede det gyldne aktieprogram. Han mente, at programmet udfordrede “sammenhængskraften herhjemme”.
Pointen var imidlertid ikke, at ordningerne skulle afskaffes. Det er derimod vigtigt for investorer, at ledelser tilbydes at kunne investere egne penge via aktieprogrammer. Ordningerne må blot ikke stikke af.
Men hvornår stikker et bonusprogram af? Det er et spørgsmål, som ingen har kunnet givet et kvalificeret bud på. Må en direktør tjene en milliard, en halv milliard, et trecifret eller tocifret millionbeløb eller en årsløn. Umiddelbart virker beløb, der sikrer en direktørs familie flere generationer frem i tiden, absurd.
Lyt til Skole
Mens vi diskuterer grænsen for bonusprogrammer, er det værd at dykke ned i konkrete eksempler og lytte til argumenterne bag.
Adm. direktør Lene Skole fra Lundbeckfonden har denne uge taget os med ind i de konkrete overvejelser og begrundelser for en lukrativ lønpakke.
Lundbeckfonden og Novo Holdings er storaktionærer i biotekselskabet Veloxis. Ifølge erhvervsmediet Finans.dk har den adm. direktør Craig Collard en samlet lønpakke, der i øjeblikket ligger til at give ham 200 mio. kr. før skat. Lene Skole anerkender, at det er mange penge, men siger samtidig, at ansættelsen af Craig Collard kom i en periode, hvor det var “knald eller fald” for selskabet.
“Craig Collard kom til selskabet, hvor det helt ærligt så kritisk ud, og hvor det var svært at se, hvad den enkle og direkte vej til succes var. Hvis der overhovedet var nogen,” sagde hun til Finans.dk.
Craig Collard var en direktør, der ville kunne finde andre vellønnede og mere sikre job, men valgte at tage chancen i et selskab, han kunne investere i og modne. Det har Collard tidligere gjort med succes, og ifølge Lene Skole var han et større navn end selskabet.
For Skole var det en beslutning, hvor hensynet til selskabet vægtede højere end den mulige forargelse over den medfølgende lønpakke.
Ofte er den nemme løsning at trække forargelseskortet, men uanset, hvor man står i diskussionen om den naturlige grænse for lønpakkernes størrelse, er en knivskarp åbenhed om begrundelserne bag lønpakker en gevinst for debatten om sammenhængskraften. Den har Lene Skole bidraget til. Den oversete lære, Nets og andre med fordel kan tage ved lære af.
