Flybilletter til mindre end spotpris, konstant og højlydt rumlen af rullekufferter på vej mod en airbnb overalt i verden, brexit-usikkerhed og kvælende hede somre i Sydeuropa.
Faktorernes orden er i denne sammenhæng ligegyldig, men har tilsammen bidraget til den mest spektakulære konkurs i rejsebranchen i nyere historie.
Nem og effektiv adgang til selv at booke sine fly, hoteller eller private lejligheder har for mange mennesker overflødiggjort rejsebureauer og charterrejser. Det var det første store søm i Thomas Cooks ligkiste. Andre søm blev hamret i efter især sidste sommers høje temperaturer, der betød subtropiske temperaturer i Storbritannien, Tyskland og andre nordeuropæiske lande. Hvorfor turister i stort antal aflyste planlagte ferier langs bl.a. Middelhavskysterne, hvor varmegrader på 35-40 grader ikke virkede tillokkende.
Tom pengekasse
Endelig har briternes langsommelige vej ud af EU skabt generel usikkerhed og svækket pundets købekraft på spanske og alle de øvrige typiske feriemål. Derfor bestilte briterne færre ferier til den nyligt overståede sommer.
Pengekassen var derfor tom, og der blev i månedsvis arbejdet på, at ejerne af Thomas Cook, hvor den største aktionær er kinesiske Fosun Interntational Ltf., skulle skyde yderligere kapital ind i virksomheden. Men det ville kineserne ikke. I forvejen led Thomas Cook under betalingerne på et gældsbjerg på ca. 2 mia. pund.
Ifølge The Guardian har rejsebureauet siden 2011 betalt 1,2 mia. pund i renter, svarende til at over en fjerdedel af indtægterne fra salget af ca. 11 mio. ferier om året er gået til at servicere gælden. I kombination med store omkostninger til over 500 kontorer i Storbritannien og et cashflow på kun 188 pund pr. ansat sidste år var det svært at se lys for enden af tunnelen. Ifølge Abtam, en brancheorganisation, bliver kun én ud af syv ferierejser købt hos et rejsebureau, men Thomas Cook har altså holdt fast i at være geografisk til stede over det meste af Storbritannien.
Aktie til 3 cents
I bl.a. den amerikanske storbank Citi har analytikere længe set skriften på væggen, mens der er pågået intense forhandlinger om kapitalindskud og restrukturering af gælden.
Så sent som 28. august skriver bankens analytikere i realiteten, at aktierne er tæt på værdiløse med en salgsanbefaling og en forventet kurs selv efter en mulig rekapitalisering på 0,03 pund, altså 3 cent. Det er kun få år siden aktien blev noteret til ca. 150 cent.
178 år efter at forretningsmanden Thomas Cook i Market Harborough etablerede et lille rejsebureau for jernbaneturister, standsede forretningen natten til mandag sine aktiviteter. Nu med ca. 600.000 turister fra mange lande strandede på feriedestinationer over store dele af verden, over hundrede fly uden penge til en fylde tankene eller betale løn til besætningerne.
En af de helt store nødraketter gik af i maj, da Thomas Cook-gruppen, der omfatter flere rejsebureauer og flyselskaber, offentliggjorde et tab på 1,5 mia. pund. Alene på den over 10 år gamle fusion med MyTravel blev der afskrevet over 1 mia. pund. Fusionen skulle have skabt et gigant i den europæiske rejsebranche med besparelser på 75 mio. pund, men gjorde ikke meget andet end at øge den samlede gæld. MyTravel havde i de forudgående seks år kun tjent penge i et enkelt år.
Boris vil ikke hjælpe
Kinesiske Fosun International, ejet af Guo Guangchang, der beskrives som Kinas modstykke til den legendariske investor Warren Buffett, har med opkøb af Cub Med fra Frankrig og Cirque du Soleil fra Canada ellers forsøgt at opbygge en global gigant i branchen.
Men der er også bund i kinesiske lommer. Restruktureringsplanen fra august omfattede et indskud på 450 mio. pund i kontanter fra Fosun mod at bankerne afskrev 1,7 mia. pund. Det ville give Fosun aktiemajoriteten og andre aktionærer ville miste alt. Men der manglede stadig 200 mio. pund til at sikre virksomheden i de kommende måneder, hvor det er småt med indtægter i efteråret og vinteren. De kunne ikke findes, og derfor blev fly og personale natten til mandag grounded.
Heller ikke den britiske regering, der nu står med ansvaret for at få hundredetusinder af turister fløjet hjem, ville redde Thomas Cook.
“Det er korrekt, at regeringen blev anmodet om et indskud på ca. 150 mio. pund. Men det er mange penge fra skatteyderne og vil betyde moralsk hazard, når andre kommercielle virksomheder kommer i problemer,” siger premierminister Boris Johnson til britiske journalister undervejs til FN's Generalforsamling i New York. Hvorefter han sætter spørgsmålstegn ved, om ledelse af “sådanne virksomheder er korrekt tilskyndede til at klare den slags problemer.”
Største aktion i fredstid
Thomas Cook var tidligere en af Storbritanniens kendte aktier, noteret som såkaldt blue chip i det førende indeks FTSE 100.
Men det er en glorværdig britisk fortid. James Ainley, analytiker hos Citi, skev i juli, at "der er signifikant usikkerhed og risici for, at processen styrter til jorden, og vi fastholder derfor vores anbefaling på salg af aktien."
Han advarer i bedste fald om en betydelig reduktion af aktiens værdi og skriver profetisk, at "en plan for at vende virksomheden er kritisk."
Den plan materialisede sig aldrig. Derfor er den største redningsplan i fredstid for at få strandede briter hjem nu undervejs. Ingen kan sige, hvor længe det vil vare.
Faktorernes orden er i denne sammenhæng ligegyldig, men har tilsammen bidraget til den mest spektakulære konkurs i rejsebranchen i nyere historie.
Nem og effektiv adgang til selv at booke sine fly, hoteller eller private lejligheder har for mange mennesker overflødiggjort rejsebureauer og charterrejser. Det var det første store søm i Thomas Cooks ligkiste. Andre søm blev hamret i efter især sidste sommers høje temperaturer, der betød subtropiske temperaturer i Storbritannien, Tyskland og andre nordeuropæiske lande. Hvorfor turister i stort antal aflyste planlagte ferier langs bl.a. Middelhavskysterne, hvor varmegrader på 35-40 grader ikke virkede tillokkende.
Tom pengekasse
Endelig har briternes langsommelige vej ud af EU skabt generel usikkerhed og svækket pundets købekraft på spanske og alle de øvrige typiske feriemål. Derfor bestilte briterne færre ferier til den nyligt overståede sommer.
Pengekassen var derfor tom, og der blev i månedsvis arbejdet på, at ejerne af Thomas Cook, hvor den største aktionær er kinesiske Fosun Interntational Ltf., skulle skyde yderligere kapital ind i virksomheden. Men det ville kineserne ikke. I forvejen led Thomas Cook under betalingerne på et gældsbjerg på ca. 2 mia. pund.
Ifølge The Guardian har rejsebureauet siden 2011 betalt 1,2 mia. pund i renter, svarende til at over en fjerdedel af indtægterne fra salget af ca. 11 mio. ferier om året er gået til at servicere gælden. I kombination med store omkostninger til over 500 kontorer i Storbritannien og et cashflow på kun 188 pund pr. ansat sidste år var det svært at se lys for enden af tunnelen. Ifølge Abtam, en brancheorganisation, bliver kun én ud af syv ferierejser købt hos et rejsebureau, men Thomas Cook har altså holdt fast i at være geografisk til stede over det meste af Storbritannien.
Aktie til 3 cents
I bl.a. den amerikanske storbank Citi har analytikere længe set skriften på væggen, mens der er pågået intense forhandlinger om kapitalindskud og restrukturering af gælden.
Så sent som 28. august skriver bankens analytikere i realiteten, at aktierne er tæt på værdiløse med en salgsanbefaling og en forventet kurs selv efter en mulig rekapitalisering på 0,03 pund, altså 3 cent. Det er kun få år siden aktien blev noteret til ca. 150 cent.
178 år efter at forretningsmanden Thomas Cook i Market Harborough etablerede et lille rejsebureau for jernbaneturister, standsede forretningen natten til mandag sine aktiviteter. Nu med ca. 600.000 turister fra mange lande strandede på feriedestinationer over store dele af verden, over hundrede fly uden penge til en fylde tankene eller betale løn til besætningerne.
En af de helt store nødraketter gik af i maj, da Thomas Cook-gruppen, der omfatter flere rejsebureauer og flyselskaber, offentliggjorde et tab på 1,5 mia. pund. Alene på den over 10 år gamle fusion med MyTravel blev der afskrevet over 1 mia. pund. Fusionen skulle have skabt et gigant i den europæiske rejsebranche med besparelser på 75 mio. pund, men gjorde ikke meget andet end at øge den samlede gæld. MyTravel havde i de forudgående seks år kun tjent penge i et enkelt år.
Boris vil ikke hjælpe
Kinesiske Fosun International, ejet af Guo Guangchang, der beskrives som Kinas modstykke til den legendariske investor Warren Buffett, har med opkøb af Cub Med fra Frankrig og Cirque du Soleil fra Canada ellers forsøgt at opbygge en global gigant i branchen.
Men der er også bund i kinesiske lommer. Restruktureringsplanen fra august omfattede et indskud på 450 mio. pund i kontanter fra Fosun mod at bankerne afskrev 1,7 mia. pund. Det ville give Fosun aktiemajoriteten og andre aktionærer ville miste alt. Men der manglede stadig 200 mio. pund til at sikre virksomheden i de kommende måneder, hvor det er småt med indtægter i efteråret og vinteren. De kunne ikke findes, og derfor blev fly og personale natten til mandag grounded.
Heller ikke den britiske regering, der nu står med ansvaret for at få hundredetusinder af turister fløjet hjem, ville redde Thomas Cook.
“Det er korrekt, at regeringen blev anmodet om et indskud på ca. 150 mio. pund. Men det er mange penge fra skatteyderne og vil betyde moralsk hazard, når andre kommercielle virksomheder kommer i problemer,” siger premierminister Boris Johnson til britiske journalister undervejs til FN's Generalforsamling i New York. Hvorefter han sætter spørgsmålstegn ved, om ledelse af “sådanne virksomheder er korrekt tilskyndede til at klare den slags problemer.”
Største aktion i fredstid
Thomas Cook var tidligere en af Storbritanniens kendte aktier, noteret som såkaldt blue chip i det førende indeks FTSE 100.
Men det er en glorværdig britisk fortid. James Ainley, analytiker hos Citi, skev i juli, at "der er signifikant usikkerhed og risici for, at processen styrter til jorden, og vi fastholder derfor vores anbefaling på salg af aktien."
Han advarer i bedste fald om en betydelig reduktion af aktiens værdi og skriver profetisk, at "en plan for at vende virksomheden er kritisk."
Den plan materialisede sig aldrig. Derfor er den største redningsplan i fredstid for at få strandede briter hjem nu undervejs. Ingen kan sige, hvor længe det vil vare.
