ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Amerikanske restaurantkæmper enige om stor milliardhandel: Koncern køber 20.500 restauranter fra rival

Dunkin'-koncernen driver i dag over 20.500 restauranter rundt om i verden, som i kølvandet på coronakrisen har oplevet et stigende salg. Arkivfoto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix
Dunkin'-koncernen driver i dag over 20.500 restauranter rundt om i verden, som i kølvandet på coronakrisen har oplevet et stigende salg. Arkivfoto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix

Det amerikanske restaurantimperium bag donutkæden Dunkin og iskæden Baskin-Robbins, Dunkin Brands Group Inc., er i en stor milliardhandel på vej til at blive solgt til rivalen Inspire Brands, der i forvejen ejer over 11.000 restauranter.

Det skriver flere amerikanske medier.

IfølgeWall Street Journaler der tale om et af de absolut største, amerikanske opkøb i restaurantbranchen de seneste år, og handlen løber ifølge nyhedsbureauetReutersop i værdi af ca. 56 mia. kr., men kan inkl. gæld runde en samlet pris på over 72 mia. kr.

72

mia. kr. løber handlen ifølge Reuters op i.

Handlen, der nu er blevet godkendt af de to selskabers bestyrelser, forventes at blive afsluttet inden udgangen af 2020 og betyder, at Inspire Brands, der blev stiftet af kapitalfonden Roark Capital i 2018, overtager ca. 20.500 restauranter.

Inspire Brands ejer bl.a. kæderne Buffalo Wild Wings, Arby’s og Sonic Drive-in, men overtager nu også rettighederne til Dunkin-brandet og når dermed op på at eje over 31.600 restauranter.

Salget er vokset under coronakrisen

Opkøbet gør med ét slag Arby's-ejeren til en af USA's største restaurantkoncerner, skriver Wall Street Journal.

“Dunkin og Baskin-Robbins er markedsledere med en mere end 70 år rig historie bag sige, og tilsammen er det to af de mest ikoniske brands i hele verden,” siger Paul Brown, der er medstifter og topchef i Inspire Brands, ifølgeFinancial Times.

Dunkin-koncernen driver i dag ca. 12.500 Dunkin-restauranter rundt om i verden og har ifølge selskabet selv mere end 5 mio. kunder hver dag.

Den første restaurant åbnede i Massachusetts i USA i 1950’erne, og fastfoodkæden har tidligere forsøgt at få foden inden for på det danske marked, hvor kæden på et tidspunkt havde tre restauranter i Danmark. I dag er der kun en enkelt tilbage på Københavns Hovedbanegård.

Kæden droppede i begyndelsen af 2019 'donuts' i navnet som et led i en strategi om at fokusere mere på drikkevarer, hvor kaffe står for en stor del af salget.

Derudover har koncernen ca. 8.000 Baskin-Robbins-butikker, og begge kæder har ifølge Reuters oplevet et stigende salg de seneste tre måneder i kølvandet på udbredelsen af coronavirussen (Covid-19), der har ramt USA hårdt.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis