Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly, der inden for diabetesbehandling er en stor konkurrent til Novo Nordisk, er kommet med nogle opløftende forventninger til salget og indtjeningen til næste år.
I 2019 venter selskabet at nå en omsætning på 25,3-25,8 mia. dollar, hvilket er en stigning fra en ventet omsætning i år på 24,3-24,5 mia. dollar.
Analytikerne havde ifølge Bloomberg News på forhånd ventet, at Eli Lilly ville kunne nå en omsætning på 24,7 mia. dollar til næste år.
Eli Lilly venter i 2019 endvidere, at den justerede indtjening per aktie (EPS) vil lande i niveauet 5,90-6,00 dollar, hvor analytikerne havde estimeret 5,82 dollar. Selskabets forventning til i år er 5,55-5,60 dollar per aktie opgjort justeret for engangsforhold.
Selskabet fortæller desuden, at det har besluttet at forkæle sine aktionærer med en stigning i det kvartårlige udbytte på 15 pct.
ritzau/FINANS