Novo Nordisks store amerikanske konkurrent, Eli Lilly, klarede sig stort set som ventet i årets første kvartal, hvor både omsætningen og indtjeningen voksede.
I de første tre måneder af 2019 omsatte Eli Lilly for 5,09 mia. dollar, og det er en fremgang fra 4,96 mia. dollar i samme periode året forinden. Analytikerne havde inden regnskabet sat næsen op efter en omsætning på 5,13 mia. dollar, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.
Den ordinære indtjening per aktie voksede samtidig til 1,33 dollar fra 1,31 dollar i første kvartal af 2018, og samtidig var det en smule højere en indtjeningen på 1,30 dollar per aktie, som analytikerne ventede.
Eli Lilly konkurrerer med danske Novo Nordisk på markedet for diabetesbehandling. Salget af Trulicity, som på GLP1-markedet er i konkurrence med Novos Victoza og Ozempic, steg til 879,7 mio. dollar i kvartalet, og det er en fremgang fra 678,3 mio. dollar i første kvartal 2018.
Trulicity er den amerikanske medicinalgigants bedst sælgende produkt, da det har overhalet salget af den hurtigtvirkende insulinanalog Humalog. Det middel omsatte for 730,8 mio. dollar i kvartalet, og det svarer til en fald på 8 pct. sammenlignet med i samme periode sidste år, fremgår det af regnskabet.
/ritzau/FINANS