ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Amerikansk fragtselskab vil kræve ekstragebyr fra sine største kunder

Arkivfoto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

Fragtselskabet Fedex vil tilføje ekstraudgifter til nogle leverancer i USA for at veje op for stigende omkostninger og pakkeordrer under coronapandemien.

Det sker, efter at konkurrenten UPS har indført ekstragebyrer, skriver avisen Wall Street Journal.

Gebyrerne skal ramme nogle af de største afsendere, hvis salg er eksploderet, efter at forbrugere, der er blevet hjemme, har øget antallet af hjemforsendelser under nedlukningen i USA.

Fedex vil fra 8. juni pålægge alle hjemforsendelser et ekstragebyr på 30 cent hos kunder, der ugentligt sender mere end 40.000 pakker, hvis deres ugentlige afsendingsvolume er steget med mere end 120 pct. sammenlignet med gennemsnitsvolumen i februar, forklarer en kilde til Wall Street Journal.

Samtidig vil særligt store pakker blive pålagt et gebyr på 30 dollar, mens Fedex' "Smartpost" vil koste 40 cent ekstra per forsendelse, siger kilder til avisen.

"Mens følgevirkningerne af Covid-19 fortsat betyder en stigning i hjemforsendelser og særligt store pakker, vil ekstragebyrer hjælpe os med at bearbejde efterspørgslen, samtidig med at vi fastholder vores stærke serviceniveau hos vores kunder," siger en talskvinde fra Fedex til avisen.

Selskaber, der bruger Fedex, må derfor tage stilling til, om de selv vil absorbere omkostningerne, eller om de skal pålægges deres egne kunder.

Rob Martinez, der er topchef i Shipware, mener, at selskaberne i stort set alle tilfælde vil absorbere omkostningerne, som han spår vil øge omkostningerne med 32.250 dollar - knap 215.000 kr.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis